Dansk Folkepartis klimaordfører, Morten Messerschmidt, vil have klimakampen til at handle om andet end økologi, mindre kød og ingen flyrejser.
Uffe Elbæk, politisk leder for Alternativet, derimod, går ind for både kødfri dage og flyafgifter.
Han mener, at det er absolut nødvendigt, at alle ændrer vaner, fordi teknologen ikke alene kan redde klimaet.
- Selvfølgelig betyder teknologien noget. Men det kan kun løses, hvis vi ændrer adfærd og vaner. Vi kommer til at transportere os på andre måder, vi kommer til at bo på andre måder, vi kommer til at spise på andre måder, siger Uffe Elbæk.
- Hvis vi ikke handler på den viden, vi har i dag, så dræber vi håbet hos de unge. Hvis vi svigter dem, så vil den fredelige form for civil ulydighed, som vi har set indtil nu, blive meget voldsom, hvilket jeg personligt godt kan forstå, siger han.
Efter folketingsvalget i juni, som i høj grad var domineret at klima, har Morten Messerschmidts parti erkendt, at man må have en klimapolitik. Torsdag holder partiet så sin første klimakonference på Christiansborg.
Det er Dansk Folkepartis overbevisning, at det er teknologien, der skal drive den grønne omstilling, som samtidig skal være en god forretning.
På den måde kan man nå klimamålene og samtidig fastholde det, som Messerschmidt kalder hverdagslivets gode glæder.
Heller ikke statsminister Mette Frederiksen (S) mener, at klimakrisen skal eller kan løses gennem regulering af den enkelte danskers forbrug og vaner.
Uffe Elbæk derimod er overbevist om, at man ikke kan gennemføre en grøn omstilling uden at den enkelte kan mærke konsekvenserne.
Er det gode liv en modsætning til grøn omstilling?
- Jeg tror paradoksalt nok, at den opgave, vi står overfor, kan være med til at øge livskvaliteten. Det betyder noget, at vi bliver set og hørt, og at vi indgår i meningsfulde fællesskaber. Det har intet med forbrug at gøre, siger Uffe Elbæk.
Men hvis det ikke er modsætninger, hvorfor har du så behov til at fortælle, at den grønne omstilling kommer til at kunne mærkes?
- Men det kommer til at kunne mærkes. Det kommer til at koste rigtig mange penge. Men jo senere vi gør noget, jo dyrere bliver det.
Alternativet var det først parti med en målsætning om at reducere drivhusgasser med 70 procent sammenlignet med niveauet i 1990. Det er den reduktion, der skal til, hvis Danmark skal leve op til Paris-aftalen.
Senere indgik besluttede De Radikale, Enhedslisten og SF også at bakke op om målet. Det blev skrevet ind i forståelsespapiret, og dermed forpligtede S-regeringen sig også.
Senest er alle Folketingets partier undtagen Nye Borgerlige og Liberal Alliance blevet enige om en klimalov med samme målsætning.
Men Danmarks udledninger anslås kun til at udgøre 0,11 procent af den samlede globale udledning. Så hvad batter det egentligt, når andre lande følger med de ambitiøse mål?
- Nårh jo, men det gør landene jo også. De er absolut ikke ambitiøse nok, men hver eneste gang, der er et land, det tager det alvorligt - i det her tilfælde Danmark - så betyder det, at vi inspirerer og motiverer de øvrige lande, siger Elbæk.
/ritzau/