Mens den amerikanske ambassadør i Danmark fastholder sit lands kritik af Danmarks input til Nato, ser Tyskland anderledes positivt på det danske bidrag.
Forud for forsvarsforligskredsens beslutning om at øge det danske forsvarsbudget med i alt 4,5 milliarder kroner var forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) mandag i Berlin.
Her mødtes han med sin tyske ministerkollega, Ursula von der Leyen.
Ligesom Danmark slider Tyskland med at møde USA's krav om, at mindst to procent af Nato-landenes bruttonationalprodukt (bnp) skal gå til militæret.
Begge lande regner "kun" med at nå 1,5 procent i 2023.
Men hverken Tyskland eller Danmark har noget at skamme sig over, når det kommer til, hvad landene rent faktisk stiller til rådighed for Nato, mener Ursula von der Leyen.
- Når man ser på, hvad der bidrages med af tropper til missioner, på cyberområdet og til hybridsscenarier, så gør Danmark det enestående.
- Og det er dét, der i sidste ende tæller for Nato, siger hun til Ritzau.
Ursula von der Leyen peger desuden på, at Danmark har påtaget sig en ledende rolle i Natos nye divisionshovedkvarter i Letland - Multinational Division North.
- Det er meget vigtig for Nato, fordi det er uundværligt for de såkaldte større formationer.
- Så Danmark er dybt involveret i at opbygge Natos kapaciteter, og det sætter vi tyskere meget stor pris på, siger hun.
USA's ambassadør i Danmark, Carla Sands, efterlyser i Børsen en plan fra de danske politikere for, hvordan Danmark når op på de to procent af bnp, som USA mener, at Nato-landene har forpligtet sig til.
På et topmøde i Wales i 2014 underskrev Danmark og de øvrige Nato-lande en erklæring om at "sigte mod to procent som mål inden for et årti".
Kun fem af Natos 29 medlemslande lå sidste år på to procent eller mere af bnp brugt på militæret.
USA var med 3,5 procent klart den største bidragyder.
/ritzau/