Den amerikanske præsident, Donald Trump, tordnede mod de øvrige Nato-landes lave forsvarsbudgetter, da han på et topmøde i juli igen flirtede med tanken om at lade Europa forsvare sig selv.
Onsdag og torsdag vil den danske forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, blive mødt med samme krav om at øge budgettet.
Forsvaret, Hjorts forsvar, lyder, at Nato skal blive bedre til at tage højde for kvaliteten af de bidrag, der ydes. Forsvarsalliancen må respektere og i videre udstrækning tage højde for, hvis man bidrager godt, mener Hjort.
- Generalsekretæren skylder os nogle indikatorer, siger forsvarsministeren.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde i forbindelse med topmødet i juli, at man skal udvikle flere indikatorer, der måler den militære udrustning, og hvilke opgaver landene har deltaget i.
- Der er jo forskel på, om man deltager 200 kilometer bag fronten med et felthospital, eller om man er fremme, der hvor det gør ondt, siger Claus Hjort Frederiksen.
Det danske forsvarsbudget udgjorde sidste år 1,17 procent af bruttonationalproduktet (bnp).
Med det seneste forsvarsforlig ventes Danmark at komme op på 1,3 procent i 2023.
USA og Trump holder på, at alle lande skal op på 2 procent af bnp, og han er mere kompromisløs i retorikken end sin forgænger.
Forsvarsministeren argumenterer, at man må måle på, hvad man får for pengene.
Han nævner Grækenland, der ifølge Hjort fremstår som det mest forsvarsvenlige land i Europa, uden at "de har givet en krone mere til forsvaret".
- De har udelukkende opnået den position i kraft af at have reduceret bnp med 25 procent. Det giver jo ikke meget militær kampkraft, siger Claus Hjort Frederiksen.
/ritzau/