Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger torsdag, at markedets tillid til euroen skal genskabes.
Samtidig siger den spanske premierminister, Mariano Rajoy, at Spanien og Tyskland vil gøre alt for at overvinde eurozonens gældskrise.
- Vi er nødt til at genskabe troen på euroen som en helhed, så de internationale markeder har tro på, at medlemslandene vil opfylde deres forpligtelser, siger Merkel på et fælles pressemøde med premierminister Mariano Rajoy.
- Vi ønsker at fjerne al tvivl på markederne om, at euroen kommer til at fortsætte, siger han på pressemødet efter at have haft drøftelser med Merkel i Madrid.
/ritzau/AFP