Selvom Tyskland ikke gik hele vejen til toppen ved VM, blev det alligevel til bronze for det talentfulde fodboldhold.
Og det vækker stor glæde i hjemlandet, skriver jp.dk.
Avisen Der Spiegel skriver under overskriften "Tyskland jubler over VM-bronze":
"Det var tættere end forventet, men derfor var glæden så meget desto større. Med 3-2-sejren over Uruguay viste Tyskland nationen, at dette hold ikke længere kun vil vinde den "lille finale." Men også den store."
Selvom kampen blev betegnet som 'taberfinalen', var det to oplagte hold, der begge spillede for sejr.
"Der var fra kampens begyndelse ikke spor fra det skuffende semifinalenederlag at se. I stedet stod der to mandskaber, der ubetinget ville vinde "den lille finale" og tage hjem fra Sydafrika med en sejr," skriver avisen, der samtidig kalder den tætte afslutning "held for Tyskland, uheld for Uruguay."
Avisen Bild skriver:
"Fodboldfremtiden tilhører os" og takker "die Jungs" for et brag af en afslutningsfest.
Bild bringer derudover en længere analyse af holdets fremtid , og her spår avisen, at Tyskland ikke bare vil spille smukt fodbold ved EM i Polen i 2012, men at Tyskland og vil løbe af sted med sejren.