Både den tyrkiske og internationale presse var på plads, da Yasin Hayal 23. januar ankom til retten for at afgive forklaring. Han var mistænkt for at være hjernen bag mordet på den armenske redaktør Hrant Dink, der blev skudt af en 17-årig nationalist 19. januar. Men lige før han blev ført ind i retslokalet, vendte Hayal sig om og afleverede en ildevarslende hilsen til forfatteren Orhan Pamuk.
»Tænk dig om, Orhan Pamuk, tænk dig om,« råbte han ud mod journalisterne.
Orhan Pamuk, der sidste år fik Nobelprisen i litteratur, er blevet truet før. Han er blevet retsforfulgt for at fornærme tyrkiskheden. Han følges overalt af et par store bodyguards. Men Hayals trussel var tilsyneladende dråben for ham. Kort tid efter tømte Pamuk sin bankkonto og rejste til USA. Og han har ikke planer om at komme hjem foreløbig.
»Mordet på Hrant Dink viste, at der findes organisationer i Tyrkiet, som kan finde på at myrde for deres sag. Hayals trussel var én trussel for meget,« siger lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet Mehmet Ümit Necef om Pamuks beslutning om at blive i USA.
Retssager og dødstrusler
Orhan Pamuks rejse er bare det seneste eksempel på en tyrkisk intellektuel, der har fået nok. Nok af retssager for at »fornærme tyrkiskheden«. Nok af at blive kaldt landsforræder. Og nok af at modtage anonyme breve, der truer en med en voldsom død.
»Det at kritisere landet bliver betragtet som det samme som at hade det,« sagde forfatteren Elif Shafak til det tyske magasin Der Spiegel for nylig. Shafak er en af de over 60 intellektuelle, der er blevet hevet i retten af den tyrkiske stat og anklaget efter den såkaldte paragraf 301, der handler om at fornærme den tyrkiske ære. Hendes forbrydelse bestod i at nævne tyrkernes drab på armenere under 1. Verdenskrig i en enkelt sætning i en af sine bøger. Hun blev frikendt, men retssagen har rystet hende.
Regeringen er bange
Og det er blevet sværere at være en kritisk stemme i Tyrkiet, mener Mehmet Ümit Necef. De tyrkiske nationalister er blevet mere tydelige i det tyrkiske samfund de senere år. Nationalismen trives blandt andet i militæret, i det juridiske system og den civile administration. Tyrkiets tilnærmelser til EU er en af årsagerne til nationalisternes voksende magt, mener Necef:
»Nationalisterne føler, at nationen er truet. De føler, at de er omringet af fjender, som vil besætte dem, ligesom det skete efter 1. Verdenskrig, hvor Tyrkiet blev besat af de allierede magter.«
Den moderate islamiske regering vender tilsyneladende det blinde øje til den fremvoksende nationalisme. Paradoksalt nok vil den EU-venlige regering hellere sætte forholdet til EU på spil end at gribe end over for nationalisterne.
»Regeringen er utilfreds med linjen, men de er bange for nationalisterne. Dels frygter de et militærkup, hvis de sætter sig op mod dem. Dels er det jo valgår, og regeringen vurderer - fejlagtigt efter min mening – at de mister stemmer, hvis de tager afstand fra nationalisterne,« siger Mehmet Ümit Necef.
Paragraf 301 i den tyrkiske straffelov blev indført i juni 2005. Den var en opblødning af en tidligere paragraf, der blev kritiseret for at begrænse ytringsfriheden, men den nye paragraf er blevet voldsomt kritiseret for, at den ikke er meget bedre end den gamle.
Paragraffen gør det ulovligt at fornærme den tyrkiske identitet, den tyrkiske stat, regering og militæret. Overtræder man denne lov, risikerer man tre års fængsel.
Ifølge organisationen PEN er over 60 journalister, forfattere og forlæggere blevet retsforfulgt for at krænke Tyrkiet, siden loven blev indført. Mange af retssagerne er dog endt med frifindelse, og ingen af sagerne er endt med fængsling.
Nogle af de kendte forfattere og journalister, der er blevet hevet i retten, er forfatter og Nobelpristager Orhan Pamuk, journalisten Hrant Dink og forfatteren Perihan Magden.