– Hun sagde ja, skriver tv-lægen Charlotte Bøving på instagram til et billede af hende og hendes nye kæreste Christina Hedegaard Jørgensen, som hun har friet til.
De har bare dannet par i tre måneder, men er altså allerede klar til at tilbringe resten af livet sammen. Den heldige kvinde, der har fået tv-lægen på knæ, er coach med speciale i den særlige fødeteknik Doula.
Hun afslører på sin profil på instagram, at frieriet skete via en halskæde med en seddel med ordene ”Kære Christina, vil du gifte dig med mig?”.
Indtil i efteråret var 52-årige Charlotte Bøving gift med Pernille Lok. De blev gift i 2017. Kærligheden til den nye kvinde opstod i begyndelsen af oktober til en fest i forbindelse med barnedåben af Dennis Knudsens søn.
Her lykkedes det for tv-lægen at feje benene væk under Christina, der er mor til tre og aldrig tidligere har haft et forhold til en anden kvinde.
– Hun har aldrig haft en kvindelig kæreste før, og hun er noget af det smukkeste, man overhovedet kan komme i nærheden af, så jeg kan da kun være stolt over at have gaflet sådan en kvinde, fortalte en forelsket Charlotte Bøving til SE og HØR i slutningen af oktober.
På facebook, kan man se, at parret allerede har lagt sig fast på en dato. Brylluppet kommer til at stå den 20. juni 2020.
Tv-lægen har tidligere kaldt skilsmissen med Pernille Lok for et lykkeligt brud, da parret levede hver sit liv.