Stadig flere unge med indvandrerbaggrund vil ikke indordne sig under forældrenes krav om, hvem de skal giftes med, hvordan de skal gå klædt, og at de ikke må have en dansk kæreste.
Det konkluderer Anita Johnsen, leder af Rehabiliteringscenter for etniske unge i Danmark på baggrund af et rekordstort antal henvendelser til centret i fjor, skriver Jyllands-Posten.
I 2013 modtog centret 227 henvendelser fra unge, der søgte hjælp på grund af familiens pres og trusler - en tredobling i forhold til 2006.
- Jeg ser et aktuelt oprør hos ungegruppen med indvandrerbaggrund. De vil simpelthen ikke finde sig i, at forældrene vil bestemme, hvem de må være sammen med, og hvad de må og ikke må.
- Jeg tror ikke på, at der som sådan er kommet flere unge, som er blevet sat under pres. Når antallet af henvendelser stiger, tror jeg, at det skyldes, at de unge har fået mod til at turde henvende sig de steder, hvor det er muligt at søge hjælp, siger hun til avisen.
Af centrets 2013-statistik fremgår det, at der sidste år var 25 piger, som henvendte sig på grund af trussel om tvangsægteskab, mens 11 ville bryde ud af et eksisterende tvangsægteskab.
Dertil kom en lang række henvendelser på baggrund af trusler fra familien, vold og social kontrol, eksempelvis i form af krav om, at den unge ikke måtte have en dansk kæreste.
Centeret, der finansieres via blandt andet satspuljemidler fra Folketinget, skal rådgive unge og give ophold til unge, der flygter fra eksempelvis tvangsægteskab og såkaldt æresrelateret vold.
Susanne Fabricius, der er leder af rådgivningen og en hotline om æresrelaterede konflikter under Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, mener, at det er for tidligt at tale om et decideret ungdomsoprør blandt de unge med indvandrerbaggrund.
- Men der er bevægelser, og der er flere unge, der gør op med disse forhold, fordi de ved, at det kan de faktisk godt få hjælp til, og at det ikke er okay at blive begrænset på den måde, siger hun til Jyllands-Posten.
/ritzau/