Med alle stemmer talt og fintalt står det klart, at vælgerne har valgt 70 kvindelige politikere og 109 mandlige politikere til Folketinget.
Dermed er der valgt tre flere kvinder, end der blev ved seneste valg i 2015.
Med dette valg tangerer man dermed den rekord på 70 kvindelige valgte, der blev sat ved valget i 2011.
Ser man på kønsfordelingen i de enkelte partier, så er det SF, der har fået valgt den største andel af kvindelige politikere ind.
11 af partiets 14 mandater går til en kvinde. Desuden er halvdelen eller lidt over halvdelen af de valgte kvinder i De Radikale, Konservative og Nye Borgerlige.
I bunden i forhold til flest valgte kvinder er Liberal Alliance. Ingen af de valgte til partiets fire mandater er kvinder. I Alternativet er kun en af partiets fem valgte en kvinde.
Det valgte antal kvinder ved valget svarer til, at 39,1 procent af de valgte er kvinder. Dermed er lidt flere kvinder valgt i forhold til, at det var 34,3 procent af de opstillede ved valget, der var kvinder.
Kigger man tilbage på kønsfordelingen i Folketinget igennem tiden, har der ikke været de store udsving siden 1998.
I 1998 fik 67 kvindelige politikere et kontor i Folketingets lokaler, og ved de efterfølgende valg, har det ikke rykket sig meget. Således har mellem 67 og 70 kvinder kunnet indfinde sig på borgen ved de syv seneste folketingsvalg.
Det laveste antal kvinder, der har siddet på Christiansborg siden den seneste grundlovsændring i 1953 var i 1957. Dengang var kun 15 af medlemmerne i Folketinget kvinder.
/ritzau/