Danmark skal ligesom Storbritannien ud af EU, mener Nye Borgerliges formand Pernille Vermund. Hun mener, at EU lægger gift ud for den meget velfungerende danske model for arbejdsmarkedet.
Om et par måneder kan Pernille Vermund sandsynligvis føje medlem af Folketinget til sit CV.
I hvert fald står det nationalkonservative højrefløjsparti Nye Borgerlige i langt de fleste meningsmålinger til at ligge et pænt stykke over spærregrænsen. Dermed kan partistifteren Pernille Vermund allerede nu indstille sig på at skulle pendle fra sin nordsjællandske villa til Christiansborg efter det kommende folketingsvalg.
I dag arbejder hun som de fleste andre dage hjemmefra. For hun driver sin lille arkitektvirksomhed og sit parti fra villaen, som hun selv har bygget ud og om, så der er plads til tre sønner og boldspil i haven.
Over en kop kaffe interviewer Avisen.dk den 43-årige partileder om, hvad Nye Borgerlige vil bruge en håndfuld mandater til i Folketinget.
Værdikrigeren
Og selvom kaffen er god, dagligstuen hyggelig og Pernille Vermund i bund og grund sød at være sammen med, er det alligevel tæt på, at man får kaffen galt i halsen af den politiske revolution, som Nye Borgerliges frontfigur lægger op til.
Værdikrigeren vil ikke bare have muslimsk indvandrerstop. Hun vil også have Danmark ud af EU og sætte den offentlige sektor på skrump, sænke skattetrykket markant, køre en bulldozer gennem beskæftigelsessystemet og nedlægge jobcentrene.
Hvad er den største udfordring på det danske arbejdsmarked i 2019?
- Den allerstørste udfordring er, at EU blander sig alt for meget og sætter den danske model under pres. Vi ser gerne, at Danmark kommer helt ud af EU, siger hun.
Pernille Vermund fremhæver blandt andet, at det store flertal af EU-lande har en lovbestemt minimumsløn. Den danske statskasse risikerer ifølge hende at blive lænset af den såkaldte velfærdsturisme, hvor EU-borgere efter kort tids arbejde i Danmark får ret til dagpenge, børnepenge og andre velfærdsydelser.
Og senest har et flertal i Europa-Parlamentet vedtaget, at der skal være mere øremærket barsel til nybagte fædre i alle EU-lande, raser hun.
- Det er et problem, at de fleste andre EU-lande har en politisk styret model, hvor politikerne har indflydelse på arbejdsmarkedet på en anden måde end i Danmark. For hvad vil opbakningen til den veldrevne danske model være på længere sigt, hvis politikerne alligevel kommer snigende i tide og utide og påtvinger os EU-regler, spørger hun.
Brexit skræmmer ikke
Nye Borgerlige vil helt ud af EU og tilbage til et samarbejde på et niveau, som den gang, der var noget, der hed EF.
Ifølge Pernille Vermund skal frihandel i højsædet og også gerne en friere bevægelighed af arbejdskraft fra lande uden for EU, men uden den overstatslige institution, der dikterer, at landene skal indrette sig på en bestemt måde.
Det vrimler med advarsler om, hvad konsekvenserne bliver i Storbritannien på grund af briternes udtræden af EU. Vil dansk vækst og beskæftigelse ikke tilsvarende blive ramt, hvis Danmark ikke længere er medlem af EU?
- Der er jo altid en risiko. Det afhænger fuldstændig af, hvilke aftaler man får forhandlet på plads og hvilken politik, der bliver ført. Hvis man fører en væksthæmmende fordelingspolitik, og samtidig ikke vil handle med andre lande, er det klart, at det vil ramme beskæftigelsen, siger hun, men understreger, at Brexit ikke skræmmer hende.
Pernille Vermund stiftede Nye Borgerlige i oktober 2015 sammen med Peter Seier Christensen.
Hun er partiformand for det nationalkonservative og markedsliberale borgerlige parti, der ønsker dansk exit fra EU, muslimsk indvandrerstop, markant lavere skatter og en mindre offentlig sektor.
Hun har tidligere været medlem af Det Konservative Folkeparti og sad i Helsingør Byråd i 2009 – 2011. I 2014 var hun opstillet som konservativ folketingskandidat i Helsingør og blev ved folketingsvalget i 2015 første suppleant.
Uddannet arkitekt i 2001 og har sit eget arkitektfirma.
43 år, fraskilt og mor til tre drenge.
UDVID 
Dansk model ind med modermælken
Pernille Vermund betoner, at hun har fået den danske model ind med modermælken. Med både en far og mor, der var engageret i fagforeningsarbejde i Københavns Lufthavn, og en søster, der også har været fagligt aktiv.
- Jeg ønsker ikke politisk indblanding i arbejdsmarkeds-spørgsmål og ønsker at give arbejdsmarkedets parter mere frirum til at finde de rigtige løsninger. Politikere i Bruxelles og på Christiansborg har ikke føling med, hvad der sker i de forskellige brancher, siger hun.
Selvom Pernille Vermund med egne ord hylder den danske model, er hun ikke længere selv medlem af hverken en fagforening eller a-kasse. Hun smækkede med døren til Arkitektforeningen for nylig, fordi hun som selvstændig erhvervsdrivende ikke måtte skilte med, at hun var medlem af fagforeningen.
BUPL, FOA, Dansk Sygeplejeråd og andre fagforbund for offentligt ansatte strammer skruen i deres krav, når de gør kampen for deres arbejdsvilkår politiske.
Hun betragter sin far som faglig rollemodel. Da han tilbage i 1980'erne lagde arm med den berømte SAS-direktør Jan Carlzon for at forhandle en overenskomst på plads for det flyvende personale, fastslog faderen, at hans opgave var at sikre gode løn- og arbejdsvilkår, men først og fremmest at sikre, at kollegerne fortsat havde et job.
- Hvis man presser den for langt, er der ikke noget arbejde. Så sender man virksomhederne ud af landet, og så forsvinder arbejdspladserne. Og den balance har jeg dyb respekt for, fastslår hun.
Offentlige forbund ude på et rødt skråplan
Men Pernille Vermund bliver i dag provokeret, når fagforbund ytrer sig om alt mulig andet end løn- og arbejdsforhold.
- Særligt nogle af de offentlige organisationer er ude på et skråplan. Jeg oplever, at BUPL, FOA, Dansk Sygeplejeråd og andre fagforbund for offentligt ansatte strammer skruen i deres krav, når de gør kampen for deres arbejdsvilkår politiske, siger hun.
Hun henviser blandt andet til Danmarks Lærerforening, som hun synes fører skræmmekampagne overfor danskerne, når foreningen påstår, at det går ud over børnenes trivsel, hvis der ikke er gode løn- og arbejdsforhold for lærerne.
- Forestil dig at piloternes fagforening gik ud og sagde, at hvis vi ikke får lidt mere i løn, falder flyene ned. Kunderne ville stryge væk. Fagforeninger for privat ansatte har en helt anden forståelse for, hvor grænsen går for lønkrav end offentlige fagforbund, siger hun.
Når fagforbund fører røde kampagner for at få flere penge til den offentlige sektor, kammer de ifølge Pernille Vermund over.
- Fagforeningen skal varetage medlemmernes interesser men ikke være en politisk organisation. Der kan være sosuer og læger, der er grundborgerlige. Man kan sagtens mene, at der er for lidt tid til patienterne og for få sygeplejersker uden at mene, at løsningen er flere penge til det offentlige, pointerer Pernille Vermund.
Offentlig sektor på slankekur
Og her kommer vi til et mantra for Nye Borgerlige. Den offentlige sektor skal være væsentligt mindre.
- Der har sneget sig frygtelig meget bureaukrati og frygtelig mange mellemledere ind i den offentlige sektor. Alle mellemlederne påfører alle dem, der skal levere kerneydelserne, nye opgaver.
- Sygeplejersken og sosu’en bruger en stor del af deres arbejdstid på dokumentation, siger hun og skælder politikere ud for, at have skabt en dyr offentlig sektor, hvor der ikke er tid til kerneydelser på bureaukrati.
Pernille Vermund mener også, at det haster med at slanke den offentlige sektor for at frigive arbejdskraft til produktionsdanmark.
- Vi mangler arbejdskraft lige nu, men når en stor offentlig sektor opsluger så stor en del af arbejdskraften og tvinger os til at importere ny arbejdskraft for at løse opgaver i den private sektor, er det helt galt, siger hun.
Men er daginstitutioner, ældrepleje og resten af den offentlige sektor ikke til gavn for den private sektor og dermed vores vækst og konkurrenceevne?
- Jeg anerkender, at der er masser af opgaver i vores samfund, som skal løses. Om de bliver løst af offentlige eller private aktører er ikke afgørende.
- Jeg er klar fortaler for, at vi skal have sundhed og uddannelse finansieret over skatten, men hvis det offentlige løser opgaverne dårligere og mindre effektivt end private aktører, skal opgaverne løses af private, fastslår hun.
Vi bilder os ind, at der er et sikkerhedsnet for dem, der bliver for syge og nedslidte, men det er en illusion.
I Nye Borgerliges minimalistiske offentlige sektor er jobcentrene nedlagt, og der er langt færre socialrådgivere og andre kommunale sagsbehandlere.
Danskere, der har været ledige i mere end tre måneder, skal have ret til hjælp til jobsøgning hos en professionel jobkonsulent. Og de danskere, der er for syge til at passe et arbejde, skal vurderes af et uafhængigt lægefagligt råd.
- Hvis man falder ned fra et stillads som 30-årig og brækker ryggen eller er en nedslidt 55-årig slagteriarbejder, skal det lægefaglige råd vurdere, om man skal tilkendes førtidspension.
- Der skal være en ensartet behandling over hele landet, så det skal ikke ligge i kommunalt regi. Og så skal der ikke være det her frygteligt bureaukratiske og umyndiggørende system, vi kender i dag, siger hun.
Velfærdsillusion
Hvis vores førtidspensions-system fungerede godt, ville diskussionen om behovet for individuel (differentieret) pensionsalder ifølge Pernille Vermund være overflødig.
- I dag har vi en model med førtidspension, som var en del af vores velfærdssamfund, men som nu er en velfærdsillusion. Vi bilder os ind, at der er et sikkerhedsnet for dem, der bliver for syge og nedslidte, men det er en illusion, siger hun.
Nye Borgerlige vil øge førtidspensionen til cirka 25.000 kroner om måneden for enlige og 20.000 kroner for personer, der er gift eller samboende.
Hvad nu hvis det uafhængige råd vurderer, at hver tyvende borger på 60 år er nedslidt og skal tilkendes førtidspension på 25.000 kroner om måneden. Hvordan skal det finansieres, når skattetrykket skal være mindre?
- I dag kan folk hænge i systemet i årevis, før de får tilkendt deres førtidspension. Det er en kynisk måde at behandle folk på og er dyrt. Vi vil sikre, at folk, der er reelt syge og nedslidte langt hurtigere og nemmere får tilkendt førtidspension, siger hun og noterer, at partiet har afsat tre milliarder kroner ekstra om året til den udgift.
Og så sparer man milliarder på at lukke jobcentre og fjerne kontanthjælpen, fremhæver hun.
Partiet vil også knytte retten til førtidspension til dansk statsborgerskab, og når udlændinge ikke skal kunne få offentlig forsørgelse i Danmark, vil det spare skatteyderne for milliarder af kroner.
Pseudodebat om ulighed
Debatten om ulighed i Danmark er ifølge Pernille Vermund løbet af sporet.
- Vi har nærmest ikke ulighed i Danmark, siger hun og ærgrer sig over, at venstrefløjen forstørrer problemerne ved at tælle udlændinge på integrationsydelse med i regnestykkerne.
Hvis Løkke ikke vil redde Danmark, vil vi ikke redde ham.
- Det bliver sådan en pseudodebat om ulighed. For den somaliske familie, der får integrationsydelse i Danmark, lever meget bedre, end de ville gøre i deres hjemland. Så er de fattige eller er de rige? Sammenlignet med forholdene i Somalia lever de et godt liv med betalt sundhed, uddannelse og så videre, fastslår hun.
Ny Borgerlige har fremsat tre ufravigelige krav, men i Folketinget laver man aftaler, ellers bliver man hurtigt sat ud på et sidespor. Ender Nye Borgerlige ikke med at blive en kort parentes i dansk politisk historie, hvis I står fast på jeres krav?
- Når vi er ufravigelige på udlændingepolitikken, er det, fordi det er afgørende, at vi får stoppet for muslimsk indvandring og sikret, at mennesker, der er her, forsørger sig selv og overholder vores lovgivning. Ellers vil det blive sværere og sværere at opretholde et Danmark baseret på danske værdier. Derfor er det ufravigelige krav, men på alt det andet er vi pragmatiske.
Men hvis Lars Løkke Rasmussen ikke vil indfri jeres ultimative krav?
- Så har han ikke vores opbakning til at danne en regering. Hvis Løkke forsøger at danne regering uden vores opbakning, og venstrefløjen stiller et mistillidsvotum, undlader vi at stemme. Helt kort sagt: Hvis Løkke ikke vil redde Danmark, vil vi ikke redde ham.
Vil aldrig kravle ned fra træet
I nyere dansk politisk historie kravlede Liberal Alliance op i et træ og insisterede på topskattelettelser. Så kravlede de ned igen. Kan vi komme til at se Nye Borgerlige kravle ned fra træet?
- Nej, aldrig!
- Der er den store forskel på topskattelettelser og udlændingepolitikken, at der desværre ikke er et flertal for topskattelettelser i befolkningen og Folketinget, mens der til gengæld er et flertal i Folketinget, der decideret går til valg på at få løst udlændingepolitikken. Men problemerne bliver værre år for år. Og vi kommer til at løse de problemer og ikke kravle ned fra træet.
Det ligger ikke til mig at fedtspille.
Et flertal i Folketinget har lige vedtaget det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken, og det er et skridt i Nye Borgerliges retning. Og man må vel tage et skridt ad gangen som politisk parti, hvis det går ens vej?
- For os er et skridt i den rigtige retning, at færre kommer hertil, og flere bliver sendt ud. Paradigmeskiftet er mere af det samme.
- Antallet af muslimske migranter stiger fortsat, så for mig er paradigmeskiftet tom luft og et røgslør, der skal ligne endnu et forsøg på at lade som om, at man løser problemerne, siger hun.
Ikke en fedtspiller
Som højrefløjens nye enfant terrible har Pernille Vermund med omhu valgt at stille op til Folketinget i Sydjyllands Storkreds.
- Der er en grundlæggende borgerlig stemning i Sønderjylland. Der er også en forståelse for, at ret og pligt hænger sammen, og at man ikke bare kommer rendende ned på kommunen i tide og utide. Og der er en forståelse for danske værdier.
Men hvorfor vælger du at stille op på Kristian Thulesen Dahls hjemmebane?
- Jeg er også blevet advaret om, at det nok ikke var så smart. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti står godt. Hvis jeg skulle være den forsigtige og fedtspille lidt, var jeg stillet op et andet sted i Danmark. Men det ligger ikke til mig at fedtspille, griner hun.
Avisen.dk og A4 Medier interviewer samtlige partiledere, inden danskerne skal til folketingsvalg.
I vores partilederrunde har vi fokus på det danske arbejdsmarked, og hvad partilederne ser som de største udfordringer.
Hvordan sikrer vi, at danske lønmodtagere kan holde til at arbejde, når pensionsalderen gradvist stiger? Hvordan bekæmper vi stress? Hvad gør vi for at gøre den offentlige sektor til en attraktiv arbejdsplads og stressfri zone?
Kort sagt spørger vi, hvad forskellene er på en rød og blå regering for smeden, industriarbejderen, sosu'en og pædagogen?
Læs med de næste uger.