Renterne på de danske statsobligationer hoppede og dansede torsdag. Indledende rentestigninger gik i sig selv i løbet af formiddagen, hvorefter renten atter bevægede sig opad ud på eftermiddagen.
Et par amerikanske nøgletal gjorde udslaget til sidst. Antallet af nytilmeldte ledige faldt til 343.000 i sidste uge fra 372.000 ugen før. Det var en stor positiv overraskelse for økonomer, der ifølge Bloomberg News havde ventet 369.000 nye arbejdsløse. Samtidig gik det amerikanske detailsalg opgjort eksklusive salget af biler og benzin frem med 0,7 pct. i november fra oktober, mens økonomer havde ventet en stigning på 0,4 pct.
Herhjemme reagerede den toneangivende, 10-årige danske statsobligation på de amerikanske væksttegn med en rentestigning over dagen på 6 basispoint til 1,09 pct.
Stigningen kom efter en begivenhedsrig aften og nat, hvor den amerikanske centralbank nedjusterede vækstskønnene for 2013 og 2014, øgede sit månedlige tilbagekøb af lange obligationer med 45 mia. dollar og annoncerede specifikke mål for, hvor længe man vil holde renterne lave og støtte økonomien. Det vil ske indtil arbejdsløsheden er nede på 6,5 pct., eller inflationen når 2,5 pct. For nuværende er arbejdsløsheden på 7,7 pct. Ifølge Fed's egne estimater vil det nuværende renteniveau dermed blive holdt frem til 2015, hvilket svarer til, hvad banken tidligere har stillet i udsigt.
På vores side af Atlanten blev der lagt mærke til, at EU-politikerne er blevet enige om et fælles banktilsyn. Tilsynet skal som udgangspunkt være fuldt funktionsdygtigt 1. april 2014, og det skal under særlige omstændigheder kunne gribe ind i samtlige banker i de deltagende lande. Som udgangspunkt skal det kun omfatte store banker, der har aktiver for mere end 223 mia. kr. eller mere end 20 pct. af hjemlandets bruttonationalprodukt - eller som har betydelig aktivitet i flere lande.
Milepælen i forhandlingerne har dog ikke ændret på, at efterspørgselen efter aktiver til brug som sikkerhed til andre transaktioner generelt er stor. Samtidig er en række af de store pensionskasser i færd med at rette porteføljerne ind, vurderer rentestrateg i Nordea Morten Hassing Povlsen.
- Flere prøver at positionere deres porteføljer i forhold til, hvordan den skal se ud 1. januar. Der er det selvfølgelig vigtigt at have noget sikkerhed i porteføljen, hvilket de danske pensionskasser formentlig har en del af. Så det er understøttende for efterspørgslen, når det bliver for billigt, siger Morten Hassing Povlsen til Ritzau Finans.
/ritzau/FINANS
Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk