Tori Amos: American Doll Posse (Sony/BMG).
Udkommer i dag

Isabel er den politiske, Clyde den følsomme, Pip er krigeren, Santa den sensuelle, og så er der Tori, som balancerer det maskuline og feminine.

Gennem de fem vidt forskellige karakterer vil amerikanske Tori Amos vise ikke mindst mændene, at kvinder er andet og mere end mødre eller ludere – de to eneste valgmuligheder, kvinder har i vores sort-hvide samfund, ifølge Amos.

Mens hendes tidligere albums tog udgangdpunkt i en enkelt karakter eller et tema, fx den søgende Scarlet på Scarlet s Walk , så maler Amos denne gang med flere farver i skabelsen af det nuancerede kvindeportræt.

De fem kvinder har hver deres sange, fx står Isabel for at lange ud efter Bush og Irak-krigen på Yo George og The Dark Side of the Sun .

Klaveret er trådt endnu længere i baggrunden på American Doll Posse og erstattet af en mere demokratisk band-lyd. Dette niende album er også mere varieret end hendes to forrige. Første indskydelse var faktisk hold kæft, en omgang rod , men allerede efter anden gennemlytning samlede de 22 numre sig i en umærkelig orden.

Alligevel er American Doll Posse ikke det mest interessante rent musikalsk, men er behagelig og dejlig at lytte på. Crazy Tori dukker op et kort øjeblik på Fat Slut og vrænger »stick it in«, men den legesyge vildskab fra hendes tidlige albums er henlagt til teksterne og universet med de fem kvindelige karakterer. Dét er til gengæld rigtig interessant.

Tori Amos har altid været en fantastisk fortæller, og dette talent får endnu mere plads at boltre sig på med de blogs, hun har planlagt at skrive i de fem karakterers navn.

Og når hun til sommer giver koncert i København, vil enten Isabel, Clyde, Pip eller Santa gå på scenen, men hvem det bliver, kommer an på verdens tilstand.