I strid med offentlighedsloven sørgede departementscheferne i Statsministeriet og Justitsministeriet i den såkaldte Sass-sag ikke for, at der blev taget notat ved det afgørende møde i Statsministeriet 28. september 2011.
Derfor findes i dag ingen officielle papirer, som kan medvirke til at belyse, hvad der foregik ved det stadig mere omdiskuterede møde, skriver Information.
Ifølge Henrik Sass Larsens (S) eget referat gav de to departementschefer ham besked om, at han ikke kunne sikkerhedsgodkendes på grund af oplysninger fra PET.
Den socialdemokratiske toppolitiker måtte siden holde tand for tunge over for offentligheden i forhold til, hvorfor han ikke gik pletfrit gennem PET's sikkerhedsvurdering.
Men departementscheferne, der var til stede ved mødet, valgte altså ikke at skrive et notat, som i dag ville kunne medvirke til at belyse hændelsesforløbet.
Det burde de dog have gjort, fastslår professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze.
- Tavshedspålægget er en afgørelse, og det medfører notatpligt, siger han til information.
Michael Gøtze henviser til, at Sass Larsen blev pålagt tavshedspligt i forhold til fortrolige oplysninger i et PET-dokument om sin person, som han fik forevist ved mødet.
Også forskningschef på Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen, der er ekspert i offentlighedsret, vurderer, at departementscheferne burde have skrevet et notat, som kunne belyse omstændighederne ved mødet.
- Det er helt klart forkert, men måske bekvemt for dem, at de ikke gjorde det, siger han til Information.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bekræftede ved mandagens samråd i Folketinget, at Sass Larsen slet ikke skulle gennem en sikkerhedsgodkendelse.
Den, der skulle vurdere oplysningerne fra PET, var den kommende statsminister selv. Da Thorning-Schmidt ved mandagens samråd blev spurgt, hvordan Sass Larsen kunne være blevet bibragt den opfattelse, at han skulle sikkerhedsgodkendes, sagde statsministeren:
- Det kan jeg ikke svare på, for jeg var ikke til mødet.
Ombudsmanden har konstateret, at det er "meget kritisabelt", at pålægget ikke blev givet skriftligt, "og at der heller ikke i øvrigt blev sikret nogen form for dokumentation af pålæggets eksistens, indhold og rækkevidde".
/ritzau/