Smørum Centret ligger blot en halv times kørsel fra Christiansborg i København, men der er en verden til forskel,
I hvert fald når snakken falder på skattelettelser. For mens Løkke-regeringen har det øverst på sin politiske dagsorden at lade danskerene slippe billigere i skat, så er Venstres spidskandidat i Egedal Kommune, borgmester Karsten Søndergaard, ikke i tvivl, hvis kan skulle vælge mellem at bruge ekstra penge på at nedbringe skatten eller på velfærd.
"Ingen tvivl, det bliver kommunal velfærd, som det ser ud nu. Vores økonomi er enormt presset. Vi har ikke råd til skattelettelser," siger Karsten Søndergaard, der befinder sig midt i valgkampen frem mod kommunalvalget 21. november:
"Virkeligheden i Egedal anno 2017 er, at der er ikke penge til at sætte skatten ned, og jeg kan ikke se, hvordan vi skal kunne få råd til at sætte den ned. Vi er den kommune, der får den største procentuelle stigning i antallet af ældre de kommende ti år," siger han til Berlingske.
Ifølge prognoserne får kommunen i perioden 1.000 flere borgere over 85 år.
På den måde er Karsten Søndergaard en brik i et større billede, hvor regeringspartiets borgmestre og spidskandidater rundt om i landet ikke synes at dele regeringen og moderpartiets prioritering af skattelettelser.
Ifølge en rundspørge foretaget af Norstat på vegne af den liberale tænketank Cepos blandt 895 spidskandidater til kommunalvalget, vil én ud af fire - 27 pct. - af Venstre-kandidaterne, der har svaret, vælge at sænke kommuneskatten, hvis de fik 50 millioner kr. til rådighed.
Nær ved seks ud af ti - 59 pct. - vil foretage kommunale investeringer i velfærd og serviceforbedringer for pengene. De resterende 14 pct. har svaret "ved ikke".
Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen kalder det "oplagt" at stræbe efter lavere skat for Venstres kandidater ude i kommunerne, hvor "en stor del af den offentlige sektor er placeret".
"Jeg mangler næsten ord. Vi har i dag OECDs højeste skattetryk og en meget stor offentlig sektor. I den situation burde man forvente, at en spidskandidat for Danmarks Liberale Parti helt entydigt ville prioritere lavere skat frem for højere offentlige udgifter," siger Mads Lundby Hansen.
Han peger på, at der i dag opkræves i alt 236 mia. kr. i kommuneskat.
Ud af 98 spidskandidater for Venstre har 64 svaret.
Ser man på tværs af partierne peger 25 pct. af kandidaterne på at ville bruge pengene på lavere skat, mens 71 pct. vælger kommunale investeringer.
Tidligere på året opfordrede Venstres finansminister, Kristian Jensen, ellers direkte kommuner med store opsparinger til at sænke kommuneskatten, men mange steder synes det ikke at have vundet genklang.
Eksempelvis vil Venstres spidskandidat i Frederikshavn, Jytte Nimand Høyrup, bruge pengene på børn og ældre.
"Jeg tænker fuldstændigt lokalt og på, hvad der er behov for i Frederikshavn Kommune, og det er ikke umiddelbart det skattemæssige," siger hun.
Ligeledes kan V-spidskandidaten i Skanderborg, Anders Laugesen, sige "helt klart, at for nuværende, vil vi i Venstre i Skanderborg ikke sætte skatten ned, for det synes vi ikke, vi har råd til".
Man skal ifølge Anders Laugesen først have gjort noget ved kommunens skolevæsen, børnepasning, ældrepleje og infrastruktur.
Også i Holstebro Kommune står ældreområdet og skolevæsnet først for, påpeger spidskandidat Jens Kristian Hedegaard.
"Jeg er i valgkampen blevet spurgt: Går du ud og sætter skatten ned, hvis du bliver borgmester? Og jeg har svaret, at på den korte bane kan jeg ikke lige se, hvordan jeg skal skaffe råderummet til at sætte skatten ned," siger han.
Ifølge kommunalforsker og forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er de fleste kommunalpolitikere meget bevidste om risikoen for, at en skattelettelse skal medføre en skolelukning eller besparelser på ældreområdet.
"Så hvis man stemmer borgerligt ved kommunalvalget for at sikre sig skattelettelser, ikke alene risikerer man at blive slemt skuffet, så vil jeg sige, at man er sikker på at blive slemt skuffet," siger Roger Buch.
Beregninger, som Berlingske har foretaget på baggrund af tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, har tidligere vist, at i kun tre af de 22 kommuner, hvor borgmesterkæden blev overdraget fra en socialdemokrat eller SFer til en venstremand eller en konservativ ved valget i 2013, er grundskylden i dag lavere. Og kun i to kommuner er kommuneskatten til næste år lavere end dengang.
Professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, peger på, at resultatet af rundspørgen er et udtryk for en dagsorden i kommunerne, der er præget af en stram økonomi. Det behøver dog ikke være ensbetydende med, at Løkke-regeringens planer om skattelettelser har lidt skibbrud, mener han.
"Det handler grundlæggende om, at det er to forskellige verdener, man befinder sig i på nationalt plan og i kommunalpolitik. Kommunalpolitikere sidder tættere på den borgernære velfærd og har udover ideologiske synspunkter en tæt føling med, at borgerne prioriterer kommunal velfærd højt," siger Kurt Houlberg.
Det er midlertid ikke godt nok for Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen. I rundspørgen svarer otte ud af ti af Liberal Alliances spidskandidater, at de vil prioritere skattelettelser, hvis de havde 50 mio. kr. til rådighed. På den baggrund beskylder Joachim B. Olsen de øvrige partiers kandidater "for at lefle for vælgerne og være optaget af, hvad de kan love for at blive valgt".
"Hvis man kalder sig borgerlig-liberal, så må det uanset hvilket parti, man repræsenterer, være den fornemste opgave i landet med verdens højeste skattetryk at sørge for, at borgerne skal betale mindre i skat og beholde flere af de penge, de selv har tjent," siger han til Berlingske.
De Konservatives skatteordfører, Anders Johansson, ser kommunalpolitik og landspolitik som "to meget forskellige ting":
"Jeg tror ikke, der er borgerlige politikere med en ambition om at kræve flere penge fra borgerne i skat, men jeg tror bare, der er mange andre ting, der fylder."
Ud af de i alt 895 adspurgte spidskandidater har 567 svaret.