Finansministeriet regner skævt, når det ikke tager de såkaldt dynamiske effekter af offentlige investeringer i eksempelvis børn og unge med i deres modeller. Sådan lyder konklusionen i to nye notater fra centrum-venstretænketanken CEVEA. Det skriver Information.
- Vores analyse viser, at der er væsentlige positive økonomiske effekter ved både at investere i sociale indsatser over for børn og unge, folkeskolen og videregående uddannelse, siger Niels Fuglsang, der er analytiker hos CEVEA og skriver ph.d. om Finansministeriets regnemodeller på CBS, til Information.
Problemet med de nuværende modeller er, at Finansministeriet på den ene side medregner dynamiske effekter (altså de afledte effekter, dvs. adfærdsændringer, som har en positiv indvirkning på økonomien) af at lette skatten på arbejde og nedsætte ydelserne til ledige, men omvendt ikke medregner dynamiske effekter af stort set alle udgifter til velfærdsstatens kerneopgaver.
Derfor kan Finansministeriet for eksempel nå frem til, at der vil være positiv effekt af at spare penge på uddannelses-, sundheds- eller socialområdet og bruge dem på skattelettelser. Det har mødt kritik fra både vismænd, førende fagøkonomer, venstrefløjen og Dansk Folkeparti.
Spørgsmålet er nu, hvordan man skal integrere de dynamiske effekter af det offentlige forbrug i regnemodellerne, og det er ikke helt enkelt. Næsten alle fagfolk er enige om, at det er mere kompliceret at finde frem til præcise effekter af offentlige udgifter, end det er på eksempelvis skatte- og afgiftsområdet. Og både Finansministeriet og fagøkonomer peger på, at problemet først og fremmest er, at der mangler empiri til at vise, hvordan effekten er.
Millardgevinst
Den modsatte vej
Men at det er mere kompliceret, bør ikke være ikke nogen undskyldning for ikke at begynde på at udvikle metoderne, lyder det fra Niels Fulgsang.
I de to nye notater beskriver han en metodisk tilgang til, hvordan man vil kunne regne med dynamiske effekter inden for henholdsvis socialpolitikken og uddannelsesområdet.
- Det er et metodisk indspark i debatten om dynamiske effekter, der peger på, at der åbenlyst er positive effekter af velfærdsstaten. Og at man får en skæv vurdering, hvis ikke man tager det med i regnestykket, siger han.
I notaterne finder CEVEA, at de sociale udgifter på 15 milliarder kroner om året, der er målrettet børn og unge, har positive effekter for mellem 2,9 mia og 8,6 mia kroner på de offentlige finanser. Vurderingen bygger på et Rambøll-studie af effekterne af fire sociale programmer rettet mod børn og unge. Baseret på det kommer CEVEA med et samlet estimat for, hvad det betyder for hele den del af socialområdet, der er rettet mod børn og unge.
På uddannelsesområdet har CEVEA regnet på betydningen af at sætte klassekvotienten ned i folkeskolen. Her bruger man et amerikansk studie, der finder, at man ved at lave mindre folkeskoleklasser forbedrer elevernes læring og dermed øger deres produktivitet, når de senere kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor kan det være en god investering at ansætte lærere, så klasserne kan blive mindre.
- Det er den modsatte vej, man er gået de senere år. Der har man ikke haft de her perspektiver med i beregningerne, og så koster det ikke noget at lave større klasser. Det er et konkret eksempel på, at det er et skævt beregningsgrundlag, som politikerne får. Det bliver helt gratis og har ingen negative konsekvenser at sætte flere elever ind i klassen, siger Niels Fuglsang.
CEVEA regner også på betydningen af at øge bevillinger med sigte på at løfte personer fra en gymnasial uddannelse til en akademisk uddannelse. Hvor klassekvotienter handler om kvalitet, så handler det om kvantitet, og også her finder man væsentlige dynamiske effekter, der ifølge CEVEA overstiger de effekter, man ifølge de nuværende modeller får ved at lette topskatten.
Urimelige tal
Information har sendt CEVEA's notater til professor i økonomi og tidligere vismand Nina Smith. Hun vurderer overordnet, at det "ikke forekommer at være urimelige tal eller måder at beregne det på".
- Det er ikke sådan, at jeg vil blåstemple nogle bestemte beregninger lige nu. Men grundlæggende er det rigtigt godt at begynde at lave den her slags regnestykker, for det kan være med til at udfordre og kvalificere de skøn, man laver på området, siger hun.
Ifølge Nina Smith er der to centrale udfordringer ved at regne med dynamiske effekter af offentlige udgifter.
For det første er det svært at følge pengene fra eksempelvis en overordnet politisk beslutning om at tilføre en milliard mere til socialområdet og ud til landets 98 kommuner, hvor pengene bruges på forskellige programmer. Der vil altid være tale om estimater med usikkerheder, medmindre man har effektmålinger og grundige evalueringer af samtlige de indsatser, der bevilges penge til.
En længere kæde
For det andet er der også en længere kæde af sammenhænge, man skal have styr på, når man regner med effekter af offentlige udgifter. Hvad betyder f.eks. en stigning på fem Pisa-point blandt folkeskoleelever for BNP eller den fremtidige produktivitet? Og er der også effekter for erhvervsdeltagelse og antal personer, der ender på overførselsindskomster?
Så der vil altid være usikkerheder forbundet med de estimater, man foretager, påpeger Nina Smith.
- Men pointen er, at nøjagtig den samme kritik kan du også rette mod de dynamiske skatteeffekter. Grundlæggende stammer de oprindeligt fra noget, jeg sammen med to kolleger har lavet tilbage i tiden, og de er lavet på nogle data fra midten af 90'erne. Så det er gamle resultater, og der er usikkerheder begge steder, siger hun.
- Jeg kan godt forstå, at Finansministeriet er bange for at tage dynamiske effekter af offentlige udgifter med ind på grund af usikkerhederne. Men så burde de vel også fjerne de nuværende usikre dynamiske effekter på andre områder. Enten er de mere usikre dynamiske effekter med, eller også er de ikke med, siger hun og tilføjer, at man i hvert fald gør sig sårbar over for kritik, hvis man vedbliver med kun at have den ene side med.
Dynamiske effekter
Nina Smith foreslår konkret, at Finansministeriet vælger at se bort fra de dynamiske effekter på skatte- og afgiftsområdet eller gøre usikkerhederne heri mere klare, indtil man har en model for, hvordan det kan gøres mere balanceret. Helt at se bort fra alle dynamiske effekter i regnemodellerne, som der har været tale om efter offentliggørelsen af Enhedslistens rapport om regnemodellerne i sidste uge, er ifølge Nina Smith ikke rimeligt, da der kun er minimal usikkerhed, når man f.eks. ændrer på adgangen til efterløn eller folkepension.
Cheføkonom i den borgerligt-liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen har også gennemgået CEVEA's notater, og han er mere skeptisk over for den måde, hvorpå CEVEA regner de dynamiske effekter ud på.