Selv om antallet af personer, der har en ringe økonomisk gevinst ved at arbejde, falder, kritiseres regeringen nu for at bagatellisere problemets reelle omfang.
I oktober 2013 tordnede Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen ellers mod statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Der er "330.000 danskere, der ikke har noget nævneværdigt ud af at gå på arbejde", lød det dengang anklagende fra Løkke, der skød efter S-lederen med tal fra Finansministeriet.
Til sit forsvar lagde Thorning et andet regnestykke frem og konkluderede, at problemet var langt mindre, hvis man beregnede, hvor mange der ville have mindst 2000 kroner ekstra om måneden ud af at arbejde, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten
Den regnemetode mente Lars Løkke dog ikke havde hold i sig, og at man for 2000 kroner kunne "sikkert få et par sko".
Men da regeringen i august præsenterede sit skatteudspil, brugte man den selv samme regnemetode, som Løkke kritiserede.
Når regeringen bruger metoden med 2000 kroner, vil 29.000 personer i 2023 have "en lav tilskyndelse til beskæftigelse", hvis regeringens skattelettelser bliver en realitet.
Problemet vil altså næsten forsvinde, også fordi tallet falder i de kommende år blandet andet på grund en skatteaftale fra 2012, og fordi man nu regner med Helle Thornings 2000-kroners metode.
Det er dog direkte misvisende, lyder det fra den liberale tænketank Cepos.
- Regeringen giver indtryk af, at problemerne med manglende økonomisk incitament til at arbejde er begrænset. Det er langt fra tilfældet, og opgørelsen er misvisende, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen til Jyllands-Posten.
Også Liberal Alliance kritiserer regeringen for at skifte regnemetoder. Kritikken falder, netop som der skal forhandles skattelettelser med DF.
Finansministeriet oplyser, at med Løkkes regnemetode fra 2013 vil gruppen, der har en svag tilskyndelse til at arbejde, være på 145.400 i 2023 med regeringens skatteudspil. Altså fem gange flere, end det tal regeringen bruger.
Finansminister Kristian Jensen (V) afviser dog, at regeringen underdriver problemet.
- Vi bruger det tal, der er mest anvendt i den offentlige debat. Men vi står gerne på mål for begge tal, siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten.
/ritzau/