Skal handicappede Emma på specialskole, eller skal 6. B på lejrskole?
Det hårde dilemma sidder flere og flere skoleledere med. Regningen for at sende et barn på specialskole ender nemlig i stigende grad ude på skolerne. Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har lavet.
Et stigende antal kommuner har indført en finansieringsmodel, hvor tanken er at belønne de enkelte skoler økonomisk for at inkludere så mange børn som muligt og straffe dem økonomisk for at sende børn på specialskole.
Og modellen virker efter hensigten, vurderer professor Niels Egelund fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, som har evalueret inklusionsindsatsen for Undervisningsministeriet.
- Modellen lægger op til, at skolelederne tænker sig godt om, inden de begynder at ekskludere elever. Det er den gode ting. Den dårlige ting er, at det ikke altid er de pædagogiske hensyn, men økonomien, der er styrende for de beslutninger, der bliver truffet, siger Niels Egelund til Ugebrevet A4.
Økonomi afgør tilbud
Den samme konklusion fremgår af regeringens eget inklusionseftersyn fra 2016, som samler op på alle de undersøgelser og evalueringer, der er blevet lavet af inklusionsindsatsen. Her lyder en af konklusionerne fra en undersøgelse lavet af Epinion:
"Det økonomiske incitament bliver for stærkt på bekostning af den faglige vurdering og kvalitet i undervisningstilbuddene."
Mange forældre oplever, at det er blevet stort set umuligt at få deres handicappede børn på specialskole, selv om de mistrives på de almindelige folkeskoler. Det er indtrykket fra forældrerådgivningen i både organisationen Skole og Forældre samt Autismeforeningen.
- Det bliver jo pakket ind i, at skolen tror på, at det er bedst for barnet at blive i nærmiljøet, også selvom fagfolk anbefaler specialiserede tilbud. Men selvfølgelig spiller økonomien ind på de valg, der bliver truffet, siger Mette With Hagensen, som er formand for Skole og Forældre.
Da instituttet Epinion i april 2016 spurgte kommunerne, om skolerne skulle betale en del af taksten, hvis de valgte at visitere et barn til et specialtilbud, svarede 53 procent af skolecheferne ja. Siden da har kommunerne Favrskov, Viborg og Allerød indført en tilsvarende model, og Faaborg-Midtfyn overvejer at gå samme vej, viser Ugebrevet A4's opgørelse.