Lokale indbyggere og miljøforkæmpere er i chok, efter tonsvis af døde fisk er skyllet i land de seneste dage i Mar Menor i Spanien.
Og imens skændes de ansvarlige om, hvad årsagen til massedøden blandt fiskene skyldes. De lokale myndigheder skyder skylden på det alt for varme vand i lagunen, mens videnskabsfolk giver forurening fra lokale landbrug skylden. Det skriver BBC.
Imens protesterer lokale indbyggere og kræver handling – i en grad, så centralregeringen i Madrid overvejer at erklære katastrofeområde for lagunen, der ligger i det sydlige Murcia.
Stranden, der ligger i saltvandslagune, var i mange år en yndet feriedestination. Men i dag er det engang så blå og indbydende vandt blevet grønt af alger og nu altså også fyldt med døde fisk.