I Region Nordjylland løber der 65 af de såkaldte 112-frivillige rundt. Det er helt almindelige danskere, der har fået et udvidet førstehjlæpskursus.
Men når ulykken sker, er de ikke helt almindelige længere. Så får de en sms fra alarmcentralen og smider hvad de har i hænderne for at yde den første og ofte livreddende hjælp.
En af dem er Tonny Sørensen på 53 år. Han genfortæller her om den dag, da han blev sendt afsted til en nabo, der havde fået en blodprop.
17:30:00
"Bip bip." En septemberdag får 53-årige Tonny Sørensen en sms fra alarmcentralen. Bortset fra navn og adresse på den tilskadekomne er beskeden ultrakort: "Blodprop i hjertet." El-installatøren fra Vorupør i Thy er ude hos en kunde, så han smider det værktøj, han har i hænderne, og spæner ud i bilen.
17:31:00
Tonny Sørensen drejer nøglen i sin varevogn. Han kører hen til den lokale slagter. Uden for butikken står et skab med førstehjælpsudstyr. Da Tonny Sørensen svinger varevognen ind på p-pladsen, får han øje på to andre 112-frivillige, der er ved at tømme skabet.
17:31:30
De tre hilser på hinanden. De ved, at uret tikker, så det bliver kun til: "Hej. Vi ses derhenne." Mens Tonny Sørensen tilbagelægger den halve kilometer asfalt, der er til den tilskadekomnes hjem, visualiserer han, hvad han har lært om blodpropper på førstehjælpskurset.
17:32:00
Tonny Sørensen bremser op på en villavej. En af de andre førstehjælpere er allerede fremme, så det er ham, der tager kommandoen. Sådan er aftalen. Tonny Sørensen skynder sig ind i husets soveværelse, hvor den tilskadekomne - en ældre thybo - ligger på sengen.
17:34:00
Den ældre er ved bevidsthed og kan selv beskrive smerterne i brystet og halsen. Ved siden af sengen står hjemmehjælperen, der har tastet 112. De frivillige giver den ældre ilt og lægger kolde klude på den febervarme pande.
17:36:00
Mens Tonny Sørensen skriver en rapport om den tilskadekomnes tilstand til ambulancelægen, snakker de to andre beroligende til den ældre. Den mentale førstehjælp er også en vigtig del af den frivillige pakke. Tonny Sørensen stiller ingen diagnose. Det er lægens job.
17:38:00
Da Tonny Sørensen har sat det sidste punktum i rapporten, tager han hånd om de pårørende. Patienten får stadigvæk hjælp til at trække vejret af en iltmaske. Tonny Sørensen er lettet over, at patienten ikke har behov for at få elektriske stød fra hjertestarteren.
17:40:00
De 112-frivillige i Vorupør har aftalt, at der maksimalt må være tre førstehjælpere ved den tilskadekomne. Derfor står de to sidst ankomne frivillige udenfor. De sørger for, at ambulancen kan parkere så smertefrit som muligt.
17:42:00
Ambulancelægen når frem. Han får Tonny Sørensens skriftlige rapport og en kort mundtlig briefing. De tre frivillige forlader stedet. Deres mission er fuldført. Manden, der har haft kommandoen, kører tilbage og fylder skabet med udstyr op til næste udrykning. Og el-installatøren? Han returnerer til sin kunde med en god følelse i kroppen over at have været med til at gøre en forskel.
Tidsangivelserne i artiklen er skøn. I gennemsnit er de 112-frivillige i Vorupør tre minutter om at nå frem. Ambulancen er i snit 12 minutter om transporten.
Alarmer i Vorupør (2010-2011)
Hjerteproblemer 4
Åndenød 7
Kramper 3
Mistanke om hjerneblødning 1
Hjertestop 2
Bevidstløs 1
Andet (surfulykke mm) 16
Kilde: Region Nordjylland