Når du griber telefonen og ringer 112 i dele af Thy og Mors, er det ikke sikkert, det er ambulancen, der først bremser op foran dit hus. Det kan derimod sagtens være den lokale elinstallatør, brugsuddeleren eller butiksassistenten, der kommer fræsende.
De er med i et korps af almindelige borgere, der har fået et 24-timers udvidet førstehjælpskursus af Region Nordjylland for at kunne springe til, fordi ambulancen først kan nå frem der efter 12-15 minutter. Andre regioner overvejer lignende ordninger.
De 70 nyuddannede "Akuthjælpere" har kørt ud siden 28. april i år. Når en syg borger ringer 112, sender Vagtcentralen en sms til akuthjælperne i det lokalområde, når de vurderer, at de vil kunne gøre nytte til ambulancen når frem. Det er især ved medicinske tilfælde. Akuthjælperne bliver ikke sendt ud til trafikuheld og andre ulykkestilfælde.
”Indtil videre har de været ude 33 gange, og vi har fået meget positive tilkendegivelser fra redningsfolkene, der kommer ud med ambulancen efterfølgende,” siger Christina Brønner, sundhedsfaglig konsulent i Region Nordjylland.
Man må tage konsekvenserne med
Hun har været med til at samle og arrangere uddannelsen for de frivillige akuthjælpere. De er blandt andet uddannet til at give førstehjælp i tilfælde af hjertetilfælde, ildebefindender, lavt blodsukker, åndedrætsbesvær samt patienter, der har fået noget galt i halsen.
Hun mener ikke, det er en hån mod borgerne at sende en brugsuddeler, når det de beder om, er en ambulance
”Man træffer nogle valg i sit liv, og dermed også nogle fravalg. Hvis man flytter ud i udkantsdanmark, er der for eksempel ikke en biograf eller et sygehus lige om hjørnet, og ambulancen kan først nå frem efter op til 15 minnutter efter alarmering. Det må man tage med. Hvordan responstiden for ambulancerne i regionen skal være er en politisk beslutning," siger Christina Brønner.
Hvis du falder om med hjertestop, falder din overlevelseschance med ti procent for hvert minut, der går, hvis ikke der bliver gjort noget. Derfor er 15 minutter ganske længe.
Det er elinstallatøren i Vorupør helt indforstået med. Tonny Sørensen og hans fire svende i Vorupør Elservice udgør fem af de tyve 1-1-2 akuthjælpere, der får en sms, når ambulancen bliver kaldt ud til Vorupør.
”Med den gamle ordning tog det faktisk 17-18 minutter for en ambulance, så vi har jo gjort ting selv i mange år. Nu har vi ovenikøbet fået sat det i system, og fået bedre uddannelse. Som det er nu, siger nogen, at de hellere vil falde om med hjertestop i Vorupør end i Bilka i Aalborg. Med den trafik, der er i byen er forskellen måske knap så stor, som nogen gerne have det til at lyde,” siger Tonny Sørensen.
Mere rolig efterhånden
Han er en af de mest aktive akuthjælpere og er mødt op til stort set alle alarmer siden april, i alt cirka ti gange. Korpset i Vorupør har en aftale om, at kun tre akuthjælpere går ind til den syge. Den, der først nåede hen og hente det fælles lægeudstyr, tager styringen.
”Adrenalinen pumper jo, fra man får sms’en, og de første gange man står alene med en syg person og skal tage et overblik og beslutte hvilken slags førstehjælp, der er den rigtige at begynde på, så har man da en kriblen her og der. Men jeg er blevet mere rolig efterhånden,” siger Tonny Sørensen.
Han er også glad for de ’debriefingsmøder’, som akuthjælperne holder senest dagen efter, de har været kaldt ud. Her taler de situationen i gennem, og selv om de ikke kommer ud til trafikuheld, kan det godt været voldsomt.
”For ti år siden havde jeg været en elendig torsk til en blødende finger. Men efterhånden med alderen kan man jo kapere mere. Nu ved jeg, at jeg skal berolige manden, stoppe blødningen, pakke fingeren ind og vente på de professionelle kommer,” siger Tonny Sørensen.
Han er meget glad for ordningen, og håber den bliver permanent efter det første års prøvetid. Der er også flere regioner, der har bestilt tid til at komme og besøge 1-1-2 Akuthjælperne i Vorupør, fordi de ønsker sig noget lignende i deres udkantsområder.
Udover at at redde liv og berolige patienter, har akuthjælper-korpset bragt borgerne tættere sammen i Vorupør.
"Vi suppelerer hinanden rigtigt godt. Der er en af de unge mennesker der er med, som var byens rebel. Sådan en, hvor man tænkte, er det nu ham igen. Men han har eddermanemig koblet rundt i det her, han tager et ansvar, er hurtigt ude af træskoene og er med. Ham har jeg jeg godt nok fået respekt for," siger Tonny Sørensen
Det kan akuthjælperne:
Give ilt med maske
Suge mundhulen fri for slim, blod og opkast.
Måle blodsukker
Give førstehjælp til forbrændinger og små sår
Lægge personer i sideleje, så de ikke bliver kvalt.
Give hjertelungeredning i forbindelse med hjertestop.
Betjene en hjertedefilibrator.
Akuthjælperne medbringer en behandlerkuffet med blandt andet hjertedefilibrator og ilt med maske.
De har fået 24 timers uddannelse af Region Nordjylland i samarbejde med Beredskabsstyrelsen Nordjylland.