Det er 2400 år siden, at Tollundmanden blev hængt i en tørvemose vest for Silkeborg.
Det velbevarede moselig, der blev fundet for 71 år siden og kan ses på Museum Silkeborg, er tilsyneladende en uudtømmelig kilde til ny viden.
Senest har en granskning af mave- og tarmindholdet ved hjælp af nye metoder afsløret, hvad Tollundmandens sidste måltid bestod af:
12-14 timer før han omkom, spiste han byggrød og noget fisk.
- Det er ikke, fordi det er revolutionerende. Men det fascinerende ved et moselig er de detaljer, vi kan få at vide om livet i jernalderen, siger forskningsleder Nina Helt Nielsen, Museum Silkeborg.
- Her har vi altså fået et endnu mere detaljeret indblik i, hvad han har fået at spise, og vi har nærmest opskriften: 335 gram byg, 29 gram bleg pileurt og 16 gram hør, siger hun.
Byggrød og fisk har ifølge forskningschefen formentlig ikke været nogen ualmindelig kost i jernalderen. Men måltidet skiller sig alligevel ud.
Der er en høj andel af frø fra planten bleg pileurt i måltidet, og det samme har man set hos andre moselig som Grauballemanden og Borremosemanden.
- Det store spørgsmål er, om man har iblandet det som noget særligt i forbindelse med moseofringer, eller om det var noget, man bare puttede i maden til daglig, siger Nina Helt Nielsen.
De nye analyser viser også, at maden, der blev serveret for Tollundmanden, var lettere brændt på.
Det kan man se af nogle forkullede madrester på indersiden af det lerkar, hvor grøden blev lavet.
Forskerne har også set nærmere på Tollundmandens sundhedstilstand.
Her afslører fund af parasitæg, at manden havde både bændelorm, spolorm og piskeorm.
De to sidstnævnte er et resultat af dårlig hygiejne, da de skyldes indtagelse af parasitæg fra ekskrementer fra eksempelvis forurenet mad eller drikke.
Bændelorm skyldes angiveligt, at Tollundmanden på et tidspunkt har spist råt eller ikke gennemstegt kød.
Det har ifølge forskerne formentlig været forholdsvist almindeligt, da maden blev tilberedt over ildsteder eller i kogegruber.
Antagelsen er, at Tollundmanden måtte lade livet som led i en menneskeofring.
- Han er nedlagt et sted, hvor der i alt er fundet tre moselig. Så det var noget, der foregik med jævne mellemrum.
- Vi kender ikke årsagen, men der kan have været en form for krise, som gjorde, at man var nødt til at ofre et menneske for at formilde guder eller forfædre, siger Nina Helt Nielsen.
Det er forskere fra Museum Silkeborg, Nationalmuseet, Moesgaard Museum og Aarhus Universitet, der står bag de seneste opdagelser.
Fundet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antiquity.
/ritzau/