Mindst 20 rensdyr blev dræbt, da et godstog kort efter midnat natten til tirsdag kørte direkte ind i en rensdyrflok i det nordlige Norge. Det skriver vg.no.
- Der var omkring 100 dyr i flokken. De første meldinger gik på, at så mange som 50 dyr var blevet skadet ved sammenstødet, men det viste sig at 20 dyr var blevet dræbt omgående ved sammenstødet, siger Joar Myren fra politiet i Helgeland til vg.no.