Danske forskere har gjort en interessant opdagelse omkring lidelsen Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Det der tidligere blev kaldt rygerlunger.

Studiet viser, at halvdelen af de danske KOL-patienter ikke har fået sygdommen blot ved usund livsstil i voksenlivet. Den er opstået langt tidligere.

- Det er ikke fordi, vi pludselig kan helbrede folk for KOL, men studiet har givet os ny viden om, hvordan KOL opstår, siger professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Peter Lange, til Ritzau Fokus.

Som med alt andet i kroppen sker der også en naturlig aldringsproces med lungerne, men faktisk kan lungerne holde sig brugbare imellem 100-120 år. Det er altså andre funktioner i kroppen der sætter ud og tager livet af os før lungerne.

Ryger man cigaretter, fremskynder man den proces to til tre gange så hurtigt. Derfor har vurderingen af KOL-patienter typisk været, at de alle havde en fremskyndet nedsat lungefunktion typisk på grund af rygning, men så simpelt er det ikke.

- Denne undersøgelse viser, at testpersonerne ikke bare har fået KOL på grund af fremskyndet nedsat lungefunktion, men at mange (cirka halvdelen) havde en nedsat lungefunktion allerede for 25 år siden.

- Det er bare ikke blevet opdaget, da de ikke havde symptomerne på KOL på grund af deres alder. Man har jo en stor overkapacitet, når man er ung, siger Peter Lange.

Kimen til KOL kan vi altså havde påført os selv i ungdommen eller barndommen. Det kommer først frem, når lungerne bliver nedslidt naturligt i en alder af 60-65 år.

Læs også:

Telefonen kan hjælpe rygere til at kvitte tobakken

- Overordnet må vi stadig sige, at tobak er den store synder, når vi taler KOL, for hos dem, der får nedsat lungefunktion tidligt, er tobak også inde i billedet. Det nye er, at vi nu ved, at det rammer på forskellige måder, forklarer Peter Lange.

Hos Lungeforeningen er man glade for, at forskningen har udbredt kendskabet til, hvordan KOL opstår.

- Vi ved, at lungerne udvikler sig helt, til vi er 25 år. Bliver de beskadiget i de år, af for eksempel infektioner eller astma, bør man reagere på det og få dem tjekket. Generelt synes vi, at alle bør få lungerne tjekket.

Læs også:

Skjult astma? Kun du kan hjælpe dit barn

- Undersøgelsen her viser jo, at der kan være forskellige grunde til, at man får KOL, siger administrerende direktør i Lungeforeningen, Anne Brandt, til Ritzau Fokus.

Fakta: Opdag KOL i tide

I princippet bør alle tjekkes for KOL. Har man været meget forkølet i barndommen, røget før man fyldte 25 år eller haft skader som rifter på lungerne, bør man opsøge sin læge for at få testet sine lungers tilstand.

Symptomer på forstadier til KOL er irritationssymptomer for luftvejene som hoste, slim eller en piven, når man trækker vejret.

Øget tilbøjelighed til lungeinfektioner. En forkølelse kan typisk vare en uge, men for en person med KOL eller astma vil det gå i lungerne og forårsage, at man hoster i en hel måned.

Får KOL-patienter en egentlig sygdom, vil de blive forpustet ved de mindste anstrengelser, hvilket typisk gør dem fysisk passive.

Selv om rygning er den store synder, kan KOL også komme andre steder fra. Eksempelvis lider 70.000 danskere af KOL, som de har pådraget sig fra deres arbejdsforhold.

Derimod kan du næppe bo et sted i Danmark med så meget forurening, at det kan give dig KOL, men det er set i andre lande.

Kilde: Lungeforeningen og Peter Lange, professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Læs også:

Gå til lægen, hvis du har disse symptomer på KOL