Når PET-kommissionen fuldstændigt frifinder Politiets Efterretningstjeneste i kommissionens rapport, så er det blandt andet fordi, at kommissionen har valgt en forkert undersøgelsesform.

Der er nemlig god grund til at rette kritik mod PET. Og kritikken kommer fra PETs egne rækker - nemlig fra Ole Stig Andersen, der var chef for PET i perioden fra 1975-1984.

"Jeg synes for eksempel, at de har ret, når de kritiserer vores brug af arbejdskartoteker. Det var jeg selv opmærksom på, så det er altså ikke nogen sensation, for det begyndte jeg at lave om på, men jeg begyndte for sent," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

PET-kommissionen afleverer onsdag en 4.600 sider lang rapport til justitsminister Brian Mikkelsen. Kommissionen holdt sit første møde 1. september 1999, og rapporten har altså været ti år undervejs. I den kan man læse, at kommissionen fuldstændigt frifinder efterretningstjenesten.

Det sker til trods for, at rapporten dokumenterer hvordan PET i årtier har ført ulovlige registre over aktivister og politikere på venstrefløjen - dem, som PET-chefen kalder arbejdskartoteker - og oven i købet har skiftende regeringer vidst, at lovgivningen blev brudt og befolkningen blev ført bag lyset.

Når kommissionen ikke har kunnet finde ud af at placere et ansvar, så handler det i høj grad om, at hele den undersøgelsesform, som kommissionen har valgt, er forkert, mener Ole Stig Andersen.

"Man skulle have sagt, at dem, der har været med i det her, bliver løsnet for deres tavshedspligt, og de ville ikke risikere at blive straffet. Det sidste kan man nemlig roligt sige, at der kan ifalde et straffeansvar, sagerne er forældede. Med mindre at der er begået mord, og det tror jeg ikke, at man finder frem til," påpeger han.

Selvom sagerne er forældede, og ingen reelt kan blive straffet, så arbejder mange af dem, som er blevet afhørt af kommissionen, stadig for myndighederne. Frygten for disciplinærsager har nok fået mange til at holde tæt, fortæller den tidligere chef for efterretningstjenesten.