Theresa Scavenius, der tilbage i 2020 forsøgte at blive politisk leder for Alternativet, stiller nu op som folketingskandidat for partiet.
Det oplyser Alternativet i en pressemeddelelse.
Hun er mandag aften blevet opstillet i Nordjyllands Storkreds.
I sidste uge vendte Scavenius tilbage til Alternativet, da hun nedlagde sit parti Momentum, der i stedet blev en del af Alternativet.
- Det har vi gjort for at sende et signal til alle vælgere i Danmark om, at den grønne fløj nu er samlet hos Alternativet, og at det er her, man skal lægge sin stemme til folketingsvalget, sagde hu.
Scavenius, der er lektor på Aalborg Universitet, var en af seks medlemmer, der i 2020 gik efter at afløse Uffe Elbæk som politisk leder for Alternativet.
Her tabte hun i den tredje og afgørende runde til Josephine Fock og meldte sig efterfølgende ud af Alternativet.
Theresa Scavenius tilbagevending til Alternativet kommer også kort tid efter, at Uffe Elbæk er vendt tilbage. Han stiller dog ikke op til folketingsvalget.
Alternativets nuværende politiske leder, Franciska Rosenkilde, glæder sig over tilføjelsen i Nordjylland.
- Theresa er en kæmpe kapacitet og har stor viden på klimaområdet, så jeg er meget begejstret over, at hun har valgt at stille op for Alternativet, siger hun i pressemeddelelsen.
Ved folketingsvalget i 2019 var Scavenius kandidat i Nordsjællands Storkreds, hvor hun fik 1267 personlige stemmer.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.