- Regeringens vigtigste budskab i dag er, at det er muligt at bevare og udvikle vores velfærdssamfund, men at det kun kan ske, hvis flere danskere kommer i arbejde, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde for regeringens 2020-plan.
Derfor hedder regeringens såkaldte 2020-plan også "Danmark i arbejde", påpeger statsministeren.
- For kun ved at der kommer flere arbejdspladser og gang i hjulene, kan vi få en fælles velfærd, siger Helle Thorning-Schmidt og tilføjer:
- Vi fokuserer ikke kun på at lukke hullet frem mod 2020, men også på at forbedre den offentlige velfærd. Vi vil også i 2020 have et Danmark, hvor der er råd til omsorg af vores ældre, gratis uddannelse til vores børn og unge og fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen.