Fakta med citatpluk udsendt 12.20
-----------------------------------------
Når de sidste ølflasker er samlet sammen efter talerne i Fælledparken i København og morgenlyset igen rammer Christiansborg, så kan statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) trække vejret lidt lettere.
Trods barske budskaber om at alle danskere - også lønmodtagere og arbejdsløse - skal bidrage til krisen, slap Helle Thorning-Schmidt igennem sine første 1. maj-taler som statsminister uden større buhråb.
Tværtimod var der både i Aarhus og København bifald til Thorning, selv om hun gjorde det klart, at krisen fortsat er så alvorlig, at danskerne skal indstille sig på endnu flere reformer, som vil berøre alles hverdag.
Samtidig fik statsministeren og LO's formand, Harald Børsting, i deres taler nærmest enslydende fastslået et hovedtema for de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne: Ungdomsarbejdsløsheden.
Trepartsforhandlingerne skal munde ud i konkret hjælp til de unge, som på grund af krisen har svært ved at finde arbejde eller få en uddannelse, lød det fra både Thorning og Børsting.
De har begge brug for en aftale, og derfor er det vigtigt for parterne at få afstemt forventningerne før man sætter sig til forhandlingsbordet, så man er sikker på, at forhandlingerne ikke falder på gulvet med et brag.
Derfor vil ungdomsarbejdsløshed med stor sandsynlighed indgå i det kommissorium for forhandlingerne, som regeringen ventes at præsentere senere på måneden.
Harald Børsting gjorde det samtidig klart, at social dumping også er et afgørende tema for fagbevægelsen.
Der skal styr på de polakker, baltere og ungarer, som søger til Danmark for at arbejde, lød det fra LO formanden.
Han krævede, at Thorning i trepartsforhandlingerne sørger for flere penge til politi, arbejdstilsyn og Skat, så arbejdsgivere ikke kan ansætte østarbejdere til sulteløn og lade dem arbejde under kritisable vilkår.
I sin tale fastslog Thorning, at regeringen allerede har sat ind over social dumping, og at alle i Danmark skal "arbejde til den aftalte løn og under ordentlige vilkår".
Samtidig var Thorning omhyggelig med at rose lønmodtagerne - og dermed fagbevægelsen - for at have vist løntilbageholdenhed i overenskomstforhandlingerne.
- Lønmodtagernes vilje til at holde igen på lønnen er en inspiration, lød det fra statsministeren, som deler komplimenter ud for at lette stemningen, efter at dele af fagbevægelsen har meldt hårdt ud forud for forhandlingerne.
Thorning har brug for al den velvilje, hun kan mobilisere forud for forhandlingerne. I valgkampen fastslog Thorning nemlig, at arbejdstagerne - og dermed fagbevægelsen - ikke både skal sige farvel til efterlønnen og acceptere længere arbejdstid.
Men målet for trepartsforhandlingerne er ifølge regeringsgrundlaget at skaffe fire milliarder kroner til statskassen og få 20.000 ekstra personer ud på arbejdsmarkedet.
Dermed kan Thorning komme på kant med løftet til Børsting om, at "arbejdstagerne ikke skal betale to gange". Både for Helle Thorning-Schmidt og Harald Børsting er der imidlertid så meget på spil, at parterne ventes at nå en aftale.