Hele februar skal leves for et rådighedsbeløb på 2.300 kroner. Ingen cafébesøg, ingen vilde byture, og kun hvis jeg vender hver en daler, kommer jeg i biografen.

Men først forklaringen på, hvordan en fuldtidsansat journalist ender med 2.300 kroner til en måned. Det skyldes hverken en umenneskelig husleje eller en Porsche i garagen. Det skyldes min blog.

På min webdagbog skrev jeg for ni dage siden, at de studerende skal lade være med at brokke sig over SU en. For det er da fantastisk, at vi i Danmark får penge for at studere i modsætning til stort set alle andre lande.

Det satte gang i debatten, og jeg blev udfordret til at leve en måned på SU. Det måtte jeg reagere på, så de seneste dage er gået med benhårde forhandlinger mellem avisen.dk s brugere og undertegnede. Vi skulle nemlig være enige om forudsætningerne for spillet.

2.294 kr. til mad og sjov

Efter mange tovtrækkerier er vi nået frem til følgende: Jeg får SU i eksperimentet, jeg har studielån og et lille studiejob på Nyhedsavisen. Det giver mig i alt 7.683 kroner i hånden.

Til gengæld, så skal husleje, el, vand, gas, telefon, licens, internet, avisabonnement (ja, jeg læser en avis ud over Nyhedsavisen) og forsikring betales. Desuden har vi sat et månedligt beløb af til studiebøger og tøj. Det giver mig i alt 2.294 kroner at leve for. Altså til mad, tant og fjas i februar. Store indkøb er helt udelukket.

For at alle kan være sikre på, at jeg ikke snyder og bruger resten af min gage, har jeg allieret mig med min bankrådgiver, Rasmus Hach. Han vil være læsernes garant for, at alt går som aftalt, selv om han er bekymret for, om jeg klarer den.Han har sørget for, at der kun står 2.594 kroner på min bankbog fra i dag.

»Det er godt nok en del tusinde mindre, end du normalt har til rådighed. Der skal skæres ned i forbruget,« siger Rasmus Hach.

»Du kan hæve en fjerdedel af pengene i starten af hver uge. Så ved du præcis, hvor meget du har. Folk, der er vant til et stort forbrug, tager tit lige 200 på dankortet, og så løber det løbsk,« advarer han mig.

Slut med sjov?

Maden skal jeg nok klare. Jeg må godt nok droppe frokostordningen på avisen og smøre håndmadder, og pasta med tomatsovs er da meget lækkert. Jeg er mere bekymret over mine weekender.

Kan jeg gå på café og tage i byen?

»Nej,« siger Rasmus Hach.

Lang pause.

»Men det burde du sagtens kunne undvære i en måned,« siger Rasmus.

Jeg opdager, at min bankrådgiver og jeg ikke kender hinanden så godt.

»De studerende er meget rationelle, når de går ud. De vælger fredagsbarer og privatfester frem for steder, hvor en øl koster 45 kroner,« fortsætter han.

Sådan ligger landet altså. Der skal spares alle steder i mit forbrug fra mad til sjov. Men jeg skal nok klare den.

Håber jeg.