De fleste kender nok til den lettere skamfulde følelse, når man har spist sig dårlig ved julens frokostborde eller andre særlige lejligheder.
Men for et ukendt antal danskere er trangen til at spise alt for store mængder mad en del af dagligdagen, og det går ud over livskvaliteten.
Hanne Kirkegaard, der er psykoterapeut og har arbejdet klinisk med tvangsoverspisere i fem år, forklarer det således:
- Hvis man ikke er i stand til at forstå sig selv og sine egne følelser, og man håndterer alle udsving med mad, så lærer man ikke at imødekomme ens egne behov.
Problemet for de tusindvis af tvangsoverspisere i Danmark er nemlig, at alle følelser imødekommes med mad.
Om det er træthed, vrede, udmattethed eller andre følelser, så spiser man - ofte store mængder, meget hurtigt og skamfuldt alene - så kroppen ikke længere kan mærke følelserne, forklarer Kirkegaard.
Hun forklarer, at Psykiatrifonden anslår, at der er omkring 169.000 tvangsoverspisere med den såkaldte Binge Eating Disorder (BED) herhjemme.
Sundhedsstyrelsen anslår, at antallet er omkring to procent af den voksne befolkning.
Uanset i hvilken ende af spektret, der er tale om, er der dog store mørketal, for den forholdsvise nye diagnose er endnu ikke officielt anerkendt i Danmark. Den bliver den dog ifølge Psykiatrifonden.
Har man problemer med at styre madindtaget, kan der være mange årsager. Men nogle bestemte tegn kan indikere, at ens spisevaner tangerer BED, og dem kan man selv være opmærksom på.
- BED kommer til udtryk ved, at man flere gange om ugen spiser store mængder mad, også selv om man ikke er fysisk sulten og måske lige har spist et hovedmåltid en time forinden, forklarer Hanne Kirkegaard.
Hun fortæller også, at overspiserne spiser alene, fordi det er forbundet med skyld og skam at spise de mængder, de gør. Derfor er farten også tit skruet helt op, og måltidet indtages ofte i et hektisk tempo.
- Alle kan være overspisere. Det er ikke kun overvægtige personer, slår Kirkegaard fast. Sygdommen har nemlig ikke nødvendigvis stor indflydelse på ens vægt, hvis man kompenserer med et højt stofskifte eller store mængder træning også. Og netop derfor, må man heller ikke opfatte BED som en livsstilssygdom.
- Madmisbruget er kun toppen af et isbjerg. Overspisning er bare et symptom på, at der er noget andet i personen, der er i ubalance.
Alligevel oplever hun, at overspisere er den gruppe af spiseforstyrrede, der møder flest fordomme og mest stigmatisering.
- Det at spise for meget ses af mange som en manglende viljestyrke, forklarer Hanne Kirkegaard.
Fordi diagnosen endnu ikke er officielt anerkendt i Danmark, er der ikke offentlig hjælp at komme efter, hvis man føler, at måltiderne tager overhånd.
Men både Psykiatrifonden og Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og selvskade kan hjælpe med råd og vejledning.
Fakta: For at kategoriseres som overspiser, skal madmisbruget stå på i mere end seks måneder og skal være forbundet med mindst tre af følgende punkter:
1) At spise hurtigere end normalt.
2) At spise, indtil man er ubehageligt overmæt.
3) At spise større mængder mad uden at være sulten i fysisk forstand.
4) At spise alene på grund af skam over mængderne.
5) At føle væmmelse, tristhed og skyld efter overspisningerne.
Kilde: Psykiatrifonden
/ritzau/FOKUS