I går blev ni mænd i London varetægtsfængslet for at planlægge terror i den engelske hovedstad.
Og det var ikke småting, de ifølge engelsk politi havde tænkt sig at sprænge i luften, skriver BBC.
I det der svarer til det danske grundlovsforhør kom det frem, at London Tower samt det store pariserhjul 'Londons Eye' skulle bombes.
Byens borgmester var også et mål, samt USA's ambassade i byen og børsen.
Mændene er alle mellem 19 og 28 år. De blev anholdt den 20. december, efter at myndighederne havde overvåget dem i et stykke tid.
Kilde: BBC