Pengene fra Energispareordningen, som vi alle er med til at finansiere over energiregningerne, går langt fra altid til at sikre størst mulige besparelser. Det understreges af DR, som i dag kigger nærmere på ordningen og den måde, energiselskaberne forvalter de 1,6 milliarder kroner, som de årligt opkræver.

"Det viser bare, at der er et påtrængende behov for at omstrukturere ordningen," siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i brancheorganisationen TEKNIQ, der repræsenterer de danske installationsvirksomheder.

"Energiselskaberne har det særlige privilegium, at de selv bestemmer tilskuddets størrelse. Det er et stort ansvar, som de skal forvalte med særlig omhu. Derfor er det også afgørende, at selskaberne altid benytter den billigste aktør til at udføre opgaven - ellers betaler vi jo alle sammen en overpris for vores energibesparelser, og samtidig sættes den frie konkurrence ud af kraft," siger han.

DR omtaler i dag et eksempel fra Nordjylland, hvor det lokale energiselskab gav sit datterselskab et højere energitilskud, end selskabet var parat til at yde den lokale installatør, der ellers havde afgivet et billigere tilbud på selvsamme opgave. Installatøren var billigere, både når det gjaldt materialer og arbejdsløn, men ordren gik alligevel til datterselskabet.

"Eksemplet fra Nordjylland skræmmer. Et firma, der ikke udfører opgaven billigst, skal ikke have opgaven - så enkelt er det i realiteten. Hvis et energiselskab som moderselskab begunstiger sit eget datterselskab med et stort energitilskud og på den måde pynter på et samlet set dårligere tilbud, så misbruger man slutbrugernes energisparemidler," siger Niels Jørgen Hansen.

"Hvis energiselskaberne stadig skal administrere ordningen, skal der laves nogle klare regler, som sikrer, at alle virksomheder deltager på lige fod. Opgaven handler grundlæggende om at sikre flest mulige energibesparelser for pengene, og derfor skal udbetalingen af midler altid ske på en måde, der støtter de virksomheder, som udfører arbejdet bedst og billigst. Det sker ikke altid i øjeblikket," siger han.

Netop sikringen af den fri konkurrence er ifølge TEKNIQ helt afgørende.

"Kun på den måde kan vi forsvare at lade energiselskaberne opkræve og administrere private midler til indsatsen," siger Niels Jørgen Hansen.

Svært at gennemskue

Allerede i 2015 konkluderede Deloitte/Grontmij i rapporten "Evaluering af energiselskabernes energispareindsats", at det er billigere, når opgaverne udføres af eksterne leverandører, end når selskabernes egne "koncernforbundne" datterselskaber står for arbejdet.

Som Energispareordningen er sammensat i øjeblikket, er det dog stort set op til de cirka 450 energiselskaber, den omfatter, selv at vælge, hvordan de vil bruge den. Der er nemlig "metodefrihed", som det udtrykkes i aftalen.

"Dermed bliver det så godt som umuligt for både forbrugere og installatører at gennemskue støttemulighederne. Derfor er det på tide, at der opstilles nogle helt klare retningslinjer, så der ikke hersker tvivl om, hvordan, til hvad og i hvilket omfang det er muligt for kunderne at få del i støtten," fastslår Niels Jørgen Hansen.

Sidste år blev der udbetalt 1,6 mia. kroner i støtte via Energispareordningen. Torsdag den 9. februar er der åbent samråd på Christiansborg med energi-, forsynings- og klimaministeren om status for ordningen og den omfattende kritik af den.

"Energispareordningen er efter vores mening stadig den rigtige vej til at nå de danske energisparemål. Men det skal foregå åbent og gennem fair konkurrence," siger Niels Jørgen Hansen.