Taliban dræber to amerikanske marinesoldater

Et talibanangreb på militærbasen Camp Bastion har kostet to amerikanske soldater livet. Flere andre er såret.

Mindst to amerikanske marinesoldater har mistet livet i, hvad militærkilder beskriver som et "komplekst" Taliban-angreb på militærbasen Camp Bastion i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

Flere andre skulle være såret i angrebet, lyder det fra kilder i det amerikanske forsvar.

Camp Bastion huser også danske soldater, men militærkilderne har ikke yderligere oplysninger om angrebet. Heller ikke om de såredes nationaliteter.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.