Der blæser måske snart mere fredelige vinde over Syrien.
Det syriske regime og præsident Bashar al-Assad har nu accepteret FN's fredsplan, oplyser tidligere generalsekretær Kofi Annan.
Det betyder blandt andet, at de tunge våben skal nedlægges, militæret skal ud af byerne og nødhjælpen skal ind til folket.
Men ifølge Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier er der huller i fredsplanen, for hvad betyder den i praksis.
"Der er ikke en deadline for, hvornår den skal træde i kraft, og hvornår den skal ophøre. Det gør det vanskeligt at vide, hvornår parterne skal trække sig tilbage," siger Helle Malmvig.
Uden en sådan startlinje frygter hun, at præsident Assad først vil begynde våbenhvilen, når modstanden er nedkæmpet.
Derudover efterspørger hun klare tilkendegivelser fra oppositionen, som hele tiden har fastholdt, at de ikke lægger våbnene, før regimets styrker har trukket sig ud af deres områder.
På længere sigt bliver et afgørende punkt også, hvad der skal ske med præsident Bashar al-Assad.
"Skal han retsforfølgelse, skal han have politisk immunitet og have eksil, eller skal han udleveres til eksempelvis Haag?," spørger Helle Malmvig.
Alligevel ser hun fredsplanen som positiv, fordi der nu er sket en lille udvikling.
"Det er det eneste værktøj, som det internationale samfund har lige nu. Der er ikke appetit militærintervention eller ved at bevæbne oppositionen, så nu fæstner Vesten lid til Kofi Annan," siger Malmvig.
Over 8.000 mennesker har ifølge FN mistet livet i det over et år lange oprør i Syrien.