Lise Müller er næstformand i SF. Hun er uddannet sygeplejerske og blev kendt i offentligheden, da en facebookopdatering om dårligt arbejdsmiljø førte til en samtale med hendes øverste chef. Lise Müller er i dag tilknyttet hjemmesygeplejen. Hun har tidligere siddet i regionsrådet og arbejder i dag halv tid som sygeplejerske og halv tid som politiker.
EFTER FIRE DAGE blev Githa endelig opereret. Fire dage havde hun tilbragt først i et skyllerum med den konstante høje bibtone fra klokkerne, herefter med at vente, faste til operation gennem hele dagen, blive udskudt til dagen efter, overflyttet til et andet hospital, der ikke forventede hende, igen udskudt, for så endelig at blive opereret.
Med begge arme brækkede og i store smerter manglede hun hjælp til basale ting som at blive soigneret og få børstet tænder og efter flere dage i smerter, venten og uden mad og drikke gennem dagen, var oplevelsen en hård omgang.
Jeg ville ønske jeg kunne sige, at det var et særsyn, eller at jeg er overrasket. Men efterhånden er historierne så mange – og som hjemmesygeplejerske står jeg nu på den anden og modtagende ende – og jeg oplever selv at måbe over, hvad patienterne er sendt hjem med. Forleden var det en ældre medborger, der under sin behandling på sygehuset havde ophobet så meget væske i kroppen, at han kom hjem med mindst 12 kg ekstra. Noget, man ikke bør udskrives med, det er risikabelt og ufærdigt arbejde.
GRÆNSERNE FOR hvornår nogen er ”færdigbehandlet” synes at have rykket sig og vores liggetider på hospitalerne bliver kortere og kortere. Ja faktisk har Danmark allerede Europa-rekord i, hvor kort tid vi opholder os på hospitalet, men der er tilsyneladende ingen nedre grænse for den ambition: de skal være kortere.
Vi lukkede de små hospitaler, fordi de ældre medicinske patienter skulle havde de samme behandlingstilbud som alle andre. Samtidig er antallet af sengepladser kraftigt beskåret over hele landet – også hurtigere end planlagt. Så oprettede vi i stedet 98 forskellige – og meget mindre - akut-tilbud i kommunerne, uden lægetilsyn og med meget varierende kompetencer og kvalitet.
Nogle gange bliver de ældre ikke engang indlagt på sygehuset, men kørt direkte til akutpladsen. Var det ”det samme behandlingstilbud” som alle andre får? Jeg må indrømme, at jeg ofte tænker, at den travle akutmodtagelse, hvor den ældre bliver ”vendt i døren” som det hedder, ofte bliver valgt fra, fordi jeg tænker, at den gamle slet ikke kan klare det, bliver forvirret og spilder sin tid.
TRAVLHEDEN GRIBER om sig. Du må kun fejle en ting, og nævner du en anden, kan de desværre ikke hjælpe dig. Mindst 40 procent skal ”vendes i døren” i akutmodtagelsen – sådan hedder måltallet, og gør de ikke det, sander det bare endnu mere til på hospitalsafdelingerne. I mange år har man kørt efter devisen: ”Står der en seng, ligger der også en patient i den, så hvis vi fjerner sengen, så finder personalet andre, billigere og mere effektive veje”. Det er til dels også rigtigt, men af og til er en seng jo lige præcis det, der er behov for sammen med specialiseret personale og de rette rammer.
Vi har lukket for mange senge og har ikke tilbud med tilstrækkelig høj kvalitet i kommunerne endnu. Og så mangler vi at løse læge-assistancen. De eneste steder, det vrimler med læger, er på hospitalerne. Noget siger mig, at det ville være smart at bruge dem i stedet for de fortravlede og få praktiserende læger.
Vi har travlt, hvis vi skal undgå at sundhedsvæsnet brænder helt sammen. Jeg har flere kolleger, der ikke orker mere. Patienterne, derimod, de kan ikke bare sige op.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.