Snedige svindlere har allerede i første halvår af 2020 forsøgt at rage 48 millioner kroner til sig gennem brug af forfalskede faktura.
Selv om de i mange tilfælde er blevet fanget, er de sluppet afsted med 26,2 millioner kroner.
Digitaliseringsdirektør i Finans Danmark Michael Busk-Jepsen forklarer, at der hovedsageligt er tre finter på spil, når det kommer til at narre virksomheder for store beløb.
- Vi ser især i år en svindeltype, hvor man ændrer betalingsmodtagerens oplysninger, siger han.
Fidusen går ud på at få en virksomhed overbevist om, at en underleverandør, konsulent eller en rådgiver - en som virksomheden benytter sig af - har ændret sin konto.
Kriminelle opretter for eksempel e-mailkonti, der minder om underleverandørens, for at overbevise en uopmærksom regnskabsmedarbejder om, at pengene nu skal overføres til en ny konto.
Men kontoen tilhører svindleren, der bagefter kan løbe med pengene.
- Det vigtigste er, at man er opmærksom på, at denne her type svindel findes. Man skal dele det med sin økonomifunktion, for det er især dem, der kan blive udsat for denne her svindel.
- Man skal sørge for at have nogle robuste processer, hvor man dobbelttjekker, inden man eksempelvis ændrer en underleverandørs kontonummer, siger Michael Busk-Jepsen.
Metoden er ny, men hensigten er ældgammel.
Tidligere har fidusen, som Michael Busk-Jepsen kalder "direktørsvindel", for alvor domineret blandt svindlerne.
Under dække af at være et firmas direktør har svindlere med falske e-mailadresser kontaktet økonomiafdelingen i firmaet for at få dem til at overføre store summer penge til en bankkonto. Økonomiafdelingen får typisk at vide, at det er en tys-tys handel.
Men ligesom med fakturafidusen er kontoen typisk svindlerens egen.
I 2016 blev denne metode brugt til at sjæle 60 millioner kroner fra virksomheder. I 2020 er beløbet dog faldet til 1,8 millioner.
/ritzau/