De danske piger tabte bronzekampen, mens nabolandets is-piger kom langt bedre ud af deres finale mod Canada.
Den svenske skipper Annette Norberg og hendes team kunne søndag aften række armene i vejret og fejre VM-sejren.
Svenskerne vandt opgøret 7-5 mod canadierne, der tidligere i turneringen besejrede den danske skipper Lene Nielsen og co.
Kampen blev afgjort i sidste omgang og var næsten en gentagelse af OL-finalen i Canada sidste år. For svenskerne betød det endnu en medaljehøst af fineste karakter.
Det var Norbergs tredje VM-guld, men det første for hendes nuværende mandskab. Norberg regner da også med, at hendes nuværende hold kan gentage succesen ved OL i 2014 i Sotji.
Kilde: Expressen.se