Etiopien har benådet to svenske journalister, der er fængslet for at have hjulpet en forbudt oprørsgruppe, og de to vil snarest blive løsladt, oplyser en regeringskilde mandag.
- Omkring 1900 fanger er blevet benådet, og de ventes løsladt i løbet af de kommende dage. De svenske journalister er en del af gruppen, siger kilden til nyhedsbureauet Reuters.
Kilden tilføjer, at benådningerne vil blive offentliggjort på et pressemøde klokken 16.00.
/ritzau/Reuters