Sverige har gennem to årtier gjort erfaringer med udlicitering af velfærdsydelser. På ældreområdet går hver femte svenske krone til ældreplejen, og en femtedel af plejen af de ældre udføres af private firmaer.
I en ny rapport fra den 20. februar af to svenske forskere konkluderes det, at der ikke er "systematisk" belæg for, at privatiseringen af ældreplejen har ført til lavere kvalitet i plejen af de ældre.
Forskerne, professor Mats Bergman og docent Henrik Jordahl fra en ekspertgruppe i offentlig økonomi (ESO) under det svenske Finansministerium, har målt offentlig og privat ældrepleje på 11 kvalitetsparametre, og på otte af dem var de private leverandører bedst.
Men forskerne advarer imod, at markedsmekanismer kombineret med dårlige spilleregler kan nedbryde professionelle normer. Både økonomisk belønning og overvågning kan gøre personalet mindre tilbøjelige til af egen kraft at gøre det rigtige.
- Primitive bonussystemer, ensidig fokus på processer og målbare mål kan føre til unødig ufleksibilitet, når opgaver udliciteres. Det gør det svært at belønne høj kvalitet, og kan føre til en negativ spiral, som går ud over kvaliteten i omsorgen, konkluderer de to forskere.
De opfordrer de svenske kommuner til at indføre incitamentsordninger, der belønner god kvalitet.
Samtidig er borgernes frie valg mellem offentlig og privat ældrepleje en god målestok for kvaliteten, da de ældre er de bedste til at vurdere den.
Er der ikke mulighed for et frit valg, kan konkrete krav til kvaliteten og tilsyn med leverandøren kombineret incitamentsordninger være redskaber, der kan sikre kvaliteten.
Siden 2009 er andelen af privat ældreomsorg i Sverige vokset i et hurtigere tempo end tidligere. Især ældre i eget hjem vælger private udbydere, når de skal have hjemmehjælp. Det hænger ifølge rapporten sammen med, at et stort antal kommuner indførte frit valg.
/ritzau/