En kæmpe, international pædofiliring er blevet opløst efter en stor Europol-aktion. 670 mistænkte er blevet identificerede, 187 anholdt og 230 børn er blevet reddet fra de pædofiles kløer. Det skriver Europol i en pressemeddelelse.
Politiet har ikke fundet nogen danskere mellem de mange anholdte.
"Vi har haft danskere i kikkerten, men vi har ikke set os i stand til at løfte bevisbyrden i forhold til dansk lovgivning," siger Jørn Gravesen, chef for Rigspolitiets nationale kriminaltekniske enhed til politiken.dk
Men derfor kan danske pædofile godt have forbindelse til den omfattende ring.
"Vi har været nødt til at affeje flere af mistankerne rettet mod danskere som tankespind. Det har ikke kunnet verificeres, at nogle af de mistænkte har haft forsæt til at misbruge børn, og derfor er der ikke faldet nogle anholdelse," forklarer Jørn Gravesen.
Sagen er en af de største, man har set. Der ligger et tre år langt efterforskningsarbejde bag Europols 187 anholdelser.