Leo Nielsen har fået sit sidste hvilested på Saltum Kirkegård.
Det fortæller enken og den anden halvdel af Sussi og Leo i et opslag på det sociale medie Instagram, hvor Sussi Nielsen har delt flere billeder af urnenedsættelsen.
I teksten til billederne skriver Sussi Nielsen blandt andet.
- Godaften søde venner. Så har Leo fået hans sidste adresse. Saltum kirkegård.
Det var en dejlig dag, hvor den nærmeste familie kom og fulgte ham til hans bopæl. Derefter tog vi hjem til mig og fik lidt mad og mindedes Leo og alle de andre, der er rejst deres sidste rejse. Knus Til jer alle, skriver Sussi Nielsen.
På et af billederne står hun med urnen, på et andet bliver urnen sænket i jorden og på de sidste billede kan man se Leo Nielsens sidste fine hvilested.
Du kan se Sussi Nielsens opslag lige herunder.
Leo Nielsen døde 18. februar og blev bisat i slutningen af februar, men jorden skulle være mere optøet, før urnen kunne komme i jorden.
Efter gemalens død er Sussi Nielsen fortsat med at optræde med sit nye band, "Sussi og Drengene".