Det var en prisuddeling som alle andre, indtil en topløs demonstrant pludselig stjal rampelyset ved den canadiske version af grammy-showet, Juno Awards.
Her var den canadiske superstjerne, Avril Lavigne, i gang med at introducere en optræden, da en kvinde sprang op på scenen i en form for protest. Ganke topløs, kun med de mest intime steder nødtørftigt dækket
38-årige Lavigne forsøgte at bevare roen og talte videre ud fra sit manuskript. Men efter et par sekunder fik hun nok og henvendte sig vredt til demonstranten:
– Get the fuck off (Skrid væk med sig, red), lød det fra Lavigne til den topløse demonstrant. Se video af optrinnet nederst i artiklen. Optrinnet blev også flittigt delt på sociale medier:
Demonstranten havde fået skrevet ”Save the green belt” på ryggen – angiveligt en protest mod et lokalt, omstridt boligbyggeri.
Selv om Avril Lavigne var vred i øjeblikket, havde hun overskud til at joke med episoden, da hun senere endnu en gang skulle på scenen – denne gang for at modtage en pris.
– Nu skal ingen af jer altså forsøge på noget denne gang.