1,2 millioner kroner for i alt 5425 timers arbejde.
Sådan lyder regningen for politiets arbejde i forbindelse med arvefjendeopgøret mellem fodboldklubberne FC København og Brøndby IF i april, viser et svar fra Justitsministeriet til Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen.
Opgørelsen får igen debatten til at blusse op omkring, hvorvidt klubberne selv skal betale for politiarbejdet.
- Det her understreger yderligere det argument, at det er klubber, som tjener på sådan en kamp, men samfundet betaler udgiften. Og den bliver primært betalt ved, at hr. og fru Danmark ikke får den politidækning, som de ellers kunne, siger Peter Ibsen.
Han er formand for Politiforbundet og kræver, at klubberne kommer til lommen.
- Det gælder også andre større begivenheder som store sportsarrangementer eller Melodi Grand Prix, hvor man også kan gøre sig de overvejelser, om det er rimeligt, at den øvrige del af samfundet skal betale de her udgifter, siger Peter Ibsen.
Også politiets omkostninger før, under og efter en kamp mellem AaB og FC København er blevet gjort op. Pris: 220.000 kroner.
Formand for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), mener, at klubberne selv skal betale, hvis der skal bruges et "ekstraordinært" stort antal politibetjente.
- Jeg synes ærligt talt, det er beskæmmende, at vi bruger så mange penge på at sikre tilskuerne til noget, som er kommercielle aktiviteter, og som der tjenes penge på, fortæller Karina Lorentzen Dehnhardt.
I Sverige har man allerede indført et fast system, hvor politikredse sender regningen videre, hvis der indsættes ekstra mandskab. Kriteriet er, at arrangøren af kommerciel og kan få et overskud.
Herhjemme er Venstre dog ikke med på ideen om egenbetaling lige nu.
- I første omgang ønsker vi ikke at pålægge klubberne betaling, men vi kan jo ende med det i yderste konsekvens, siger partiets retsordfører, Karsten Lauritzen.
/ritzau/