Det er blandt andet de ledige, der står som betalere, når regeringen og Dansk Folkepartis nye sundhedsreform skal finansieres.
1,5 milliarder kroner skal spares på beskæftigelses- og integrationsområdet i 2020-2025 for at finansiere aftalen, som regeringen og Dansk Folkeparti har præsenteret tirsdag.
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Mads Peter Klindt mener, at aftalen er endnu et eksempel på, at man udhuler beskæftigelsesreformen fra 2015, der skulle ruste ledige til varig beskæftigelse og forebygge langtidsledighed.
- Det er ikke første gang, at der bliver sparet på økonomien i beskæftigelsesministeriet. Det er skidt for de ledige, som har brug for en mere grundlæggende indsats for at få løftet deres kompetencer, siger Mads Peter Klindt til Fagbladet 3F.
Han henviser til, at aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra 2017, der lettede afgifter på blandt andet nødder og sodavand, også blev finansieret gennem besparelser på beskæftigelsesområdet.
Ifølge Mads Peter Klindt kan det dog være farligt at udhule området, fordi arbejdsmarkedet skifter.
- Vi ved, at arbejdsmarkedet skifter, så det er vigtigt med et beredskab. Derfor kan det være uheldigt, at man vælger at spare penge, selvom ledigheden er lav nu, siger han.
Hos 3F hæfter de sig også ved, at regeringen før har hentet penge fra beskæftigelsessystemet.
- Sagt på dansk betyder aftalen, at den aktive arbejdsmarkedspolitik endnu engang bliver kornkammer for regeringens aftaler. Sidste gang var det blandt andet billigere nødder og regnfrakker, der blev finansieret, ved at man fjernede en milliard kroner fra beskæftigelsessystemet, primært i form af uddannelsespenge til de ledige, siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel.
Fagbladet 3F