Sult-gener får slankekuren til at floppe

Hvorfor tager man den vægt på, som man lige har tabt på besværlige slankekure? Australske forskere har fundet svaret.
Selv den stærkeste selvdisciplin er dømt til at knække under en slankekur, konkluderer ny australsk forskning.
Selv den stærkeste selvdisciplin er dømt til at knække under en slankekur, konkluderer ny australsk forskning. Foto: Colourbox

De fleste, der har været på slankekur, kan nikke genkendende til følgende udsagn: Det, man taber, tager man på igen.

Den australske forsker og diætist-ekspert, Joseph Proietto, kan i hvert fald genkende det. Igennem 15 år har han nemlig vejledt overvægtige til vægttab, men hans patienter ender til stor frustration for alle altid på udgangspunktet.

Derfor besluttede han sig i 2009 for at finde ud af, hvorfor vi genoptager de usunde spisevaner, som i første omgang ledte til overvægten. Og ifølge New York Times gjorde Joseph Proietto et opsigtsvækkende fund. Han opdagede nemlig, at slankekure får os til at føle større sult end tidligere.

Joseph Proietto målte vægttabet hos en række overvægtige testpersoner og opdagede, at testpersonernes såkaldt gastriske hormon 'ghrelin', som mere mundret kaldes 'sult-hormonet', steg med 20 pct., når de havde været på slankekur. De blev altså mere sultne, end de før havde været.

Tilsvarende skete der et abnormt fald i det hormon, som hjælper os med at undertrykke sult. Slankekure gør det altså sværere at ignorere sultfølelse.

Så når slankekuren flopper, skyldes den svage selvdisciplin faktisk, at kroppen modarbejder hovedets gode intentioner. Og så kan det være svært for enhver.

Resultaterne er ikke definitive, men de har alligevel vakt interesse og debat i diætist-kredse. Det samme har forskningens triste konklusion: Hvis man først er blevet fed, vil man formodentlig forblive fed.

Kilde: New York Times

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.