Selvkritik har erstattet samfundskritik, mener sociolog Rasmus Willig fra Roskilde Universitet.
Han advarer mod tendensen, hvor vi kritiserer os selv, går i fitness og til coach i stedet for at fokusere på de reelle og noget større problemer - samfundets problemer. Det skriver Politiken.
"Hvor vi før gav samfundet skylden, når vi ikke kunne finde et arbejde, blev stressede, havde problemer i skolen etc., vender vi dag kritikken indad. Vi bebrejder os selv, for ingen må jo længere sige, at det samfundets skyld. Denne tankegang er gift for selvet og en formel for ulykke og fiasko. Vi har erstattet den udadvendte samfundskritik med indadvendt selvtugt og masochisme. Og det er en farlig tendens. For så går de økonomiske og politiske forhold fri for kritik, selv om de ofte er årsagen til fiaskoen", lyder ordene fra sociolog Rasmus Willig, der netop er bogaktuel med 'Kritikkens U-vending'.
I sin nye bog advarer sociologen mod en samfundsudvikling, hvor staten ikke længere bliver kritiseret, fordi individet har travlt med at kritisere sig selv.
I bogen ser sociologen også de såkaldte MUS-samtaler (medarbejderudviklingssamtaler, red.) som et eksempel på den negative udvikling. Han kalder MUS-samtaler for 'mental racisme'.
"Den måned, man har MUS-samtale, er højst sandsynligt den værste måned på året for de fleste mennesker. Du sidder alene over for lederen, magten. Det er ikke forholdene på arbejdspladsen, kollegerne, samarbejdet, men dig, som er skydeskive for kritik. Det er et benhårdt styringsredskab, som hviler på kritik og på, at du jo kunne have gjort det bedre. Derfor kalder jeg det mental racisme. Igen ser vi indad og ikke ud i kritikken," siger Rasmus Willig.
Han kalder MUS-samtalerne for 'ideologisk glidecreme'.
Læs hele debatindlægget på Politiken