Lige nu er et af de helt store hit i de danske bioghrafer filmen "Mørkeland" med Anders W. Berthelsen i hovedrollen.
Ikke færre end 220.000 solgte billetter har filmen allerede rundet, og nu har S
F Studios offentliggjort, at der også kommer en efterfølger.
Planerne om endnu en filmatisering af Niels Krause-Kjærs bestsellerromaner, nemlig "Fandens forår" er allerede er i fuld gang med Mikkel Serup som instruktør og Nikolaj Arcel som manuskriptforfatter.
Publikum måtte vente mere end 20 år på opfølgeren til "Kongekabale", men ventetiden bliver ikke helt så lang med filmatiseringen af næste bog i den populære bogserie – forberedelserne til den næste politiske thriller "Fandens forår" er nemlig i fuld gang.
Politiske intriger og magtkampe er hovedingredienserne i Niels Krause-Kjærs bestsellersucces om journalist Ulrik Torp.
Det er blevet til fem udgivelser siden debuten med ’Kongekabale’ fra 2000, hvor ”Mørkeland” (2019), ”Fandens forår” (2020), ”Nedsmeltning” (2023) og ”Jagttegn” (2024) er blevet en del af den politiske spændingsserie.