Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) udkommer fredag med sin årlige risikovurdering, og Grønland er som noget nyt øverst på den hemmelige tjenestes dagsorden.
Den nye risikovurdering kommer efter et år, hvor USA for alvor er begyndt at interessere sig for verdens største ø - både med Donald Trumps luftige ønske om at købe Grønland og med USA's mere konkrete åbning af et konsulat i Nuuk.
Blandt andet derfor har Arktis ifølge chefen for FE, Lars Findsen, i år overhalet andre traditionelle fokusområder som eksempelvis terror og cyberkriminalitet.
- Arktis er det seneste års tid kommet op og har fyldt væsentligt mere. Og det er berettiget, ikke mindst når man ser på, at USA har skiftet takt i forhold til området, siger Lars Findsen.
I den nye risikovurdering, som Ritzau har set dele af, forudser FE, at det fremover bliver sværere at balancere ønsket om at holde Arktis som et lavspændingsområde med ønsket om at imødekomme USA.
Samme opfattelse har forsvarsminister Trine Bramsen (S):
- Det er stadig regeringens politik at fastholde Arktis som et lavspændingsområde. Men jeg tror, at det står klart for alle, at den tilgang er udfordret, siger hun.
Problemet er populært sagt, at Danmark og Grønland i stigende grad er blevet en lus mellem stormagternes negle.
USA er både bekymret for Ruslands muligheder for at ramme Thulebasen militært og for Kinas påståede ønske om via investeringer at få kontrol med vigtige grønlandske ressourcer og kritisk infrastruktur.
På Forsvarsakademiet forsker Jon Rahbek-Clemmensen i sikkerhedspolitik i Arktis.
Han kalder det "super interessant", at FE nu sætter Arktis øverst på dagsordenen.
- Hvis man kigger på det historisk, er Arktis vandret fra at være et meget perifert område til nu så åbenbart at være det vigtigste område for efterretningstjenesten, siger han.
Jon Rahbek-Clemmensen henviser til, at ordet Arktis slet ikke indgik i FE's risikovurdering før 2009.
- Så det er en ret hurtig rejse, og det afspejler selvfølgelig, at det er et område, som USA har øje for.
- En meget stor del af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik handler om at gå derhen, hvor amerikanerne kigger, siger han.
/ritzau/
Af Thomas Hee, Ritzau