Landets fire største banker høster hvert år store milliardbeløb i indirekte statsstøtte, fordi det vil få alvorlige konsekvenser for samfundet, hvis de krakker.

Det viser en analyse fra tænketanken Kraka, som ifølge Jyllands-Posten fastslår, at Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank hvert år begunstiges med indirekte statsstøtte på op til 17 milliarder kroner.

De fire er udpeget som såkaldte sifi-banker, som betyder, at de populært sagt er for store til, at samfundet kan lade dem gå ned.

Indtil nu er debatten primært gået på, hvor dyrt det er for de store banker, at de grundet skærpet lovgivning skal polstre sig med mere kapital, men med Krakas analyse bliver der for første gang sat tal på de økonomiske gevinster ved at have status som sifi-bank.

- De fire banker får løbende en gevinst på 10-17 milliarder kroner årligt, fordi de får en bedre rating og derfor kan finansiere sig til en lavere rente, end hvis ikke de var udpeget som sifi-banker, siger cheføkonom Nikolaj Warming Larsen fra tænketanken Krakas finanskrisekommission.

Det skyldes, at de i sidste ende bliver reddet af skatteydernes penge, hvis de måtte komme i problemer.

Professor Jesper Rangvid roser Krakas analyse, men påpeger, at de store bankers økonomiske fordel skal holdes op imod, at de er blevet underlagt skærpede kapitalkrav.

- Nogle eksperter mener, at det er gratis at øge kapitalniveauet, men det er jeg uenig i. Jeg mener, at det koster noget. Men samlet set er det min vurdering, at fordelene ved at være sifi-institut overstiger ulemperne for de store banker, siger Jesper Rangvid.

Ifølge Nordea er diskussion "bagudskuende", fordi er EU ved at håndtere problemet med indirekte statsstøtte.

- EU er ved at lave en model for afviklingen af banker i fremtiden, hvor der er lagt op til, at der ikke skal være implicitte statsgarantier, fordi man er klar over, at det ikke er efterstræbelsesværdigt, siger Anders Jensen, bankdirektør i Nordea, til Jyllands-Posten.