Den gik ikke længere, da Inger Støjberg en forårsaften i 2015 blev passet op af en flok mænd med indvandrerbaggrund på en tankstation i Korsør. Hun måtte da acceptere, at det nok var en god idé med livvagter døgnet rundt.

Så da Venstre-profilen for anden gang blev gjort til minister af Lars Løkke Rasmussen efter folketingsvalget i 2015, fik hun en opringning fra PET, som gjorde det klart over for hende, at det nu var blevet besluttet, at hun skulle have et par sortklædte, muskuløse mænd rendende efter sig konstant.

Berlingske bringer søndag et længere interview med Danmarks integrationsminister, der i den grad deler vandene på grund af sin skarpe tunge i udlændinge- og værdidebatten. Hun står ved, at hun har et billede af en Mohamed-tegning på sin mobil, og at hun har fejret udlændingestramninger med en kage.  

I interviewet kommer den 44-årige politiker ind på episoder, hvor hun er blevet chikaneret af tilfældige. På gaden, i opgangen eller i supermarkedet.

I 2008 boede Inter Støjberg i en lejlighed på 4. sal på Nørrebro i København. her fandt hun en dag en muslimsk klædedragt foran sin dør. Hun anede ikke, hvor den kom fra, og der boede da vist heller ikke nogen muslimer i opgangen, husker hun tilbage.

- Jeg kan huske, jeg blev chokeret. Jeg tog fat i en politimand inde på Christiansborg, men der var ikke rigtig nogen, der vidste, hvad det var. Dér slog det mig, at der var et eller andet i gang, fortæller Inger Støjberg til Berlingske.

I de følgende år måtte hun stå model til lidt af hvert. Ifølge Inger Støjberg selv har hun modtaget mail med billeder af sin egen gravsten, blevet spyttet på, fået sine jordbær ødelagt i supermarkedet og blevet kaldt racist af tilfældige forbipasserende på gaden.

Da hun i november besøgte asylcenteret Udrejsecenter Sjælsmark blev hun i al hast evakueret af sine livvagter, da aggressive beboere kom lidt for tæt på.

Men Inger Støjberg accepterer, at hun betaler en pris for sin egen sikkerhed.

- Jeg tænker i hvert fald, at det er en stor omkostning. Jeg tænker ofte, at det er den næsthøjeste pris, jeg betaler. Den højeste pris er den, man risikerer at betale, hvis PET ikke er her. Den næsthøjeste pris er, når du mister din frihed. Og det gør man, siger ministeren.