Familien Vildmyren har lidt et enormt tab, da de sidste år mistede deres mor og hustru til Marian Clitas voldsomme overfald.
Men familien gør det helt rigtige ved at møde op i retten og konfrontere rumæneren.
"De har valgt at være åbne og tale om det og græde for åben skærm, og det er den rigtige måde. Denne familie har gjort det helt rigtige," siger Jørn Beckman, der er professor, dr. med. og forhenværende chefpsykolog på Odense Universitetshospital. .
At være tilstede i København er vigtigt for at gøre op med nogle af de tanker, familien har omkring mordet, der skete den 1. marts 2010.
"Man har nogle forestillinger om morderen. Og de forestillinger kan blive ændret ved en konfrontation. Det er nemmere at enten hade ham eller tilgive ham, når man har set drabsmanden i kød og blod," forklarer Beckmann.
Under retssagens første dag i går, viste anklager Anne Birgitte Stürup flere forfærdelige billeder af den myrdede Vera Vildmyren og af gerningsstedet på SAS-Radisson hotellet på Amager. Og det vil ikke altid være godt at overvære, mener psykologen.
"Det kan være problematisk, hvis der bliver vist nogle billeder, hvor den dræbte er blevet slået sønder og sammen. Det skal ikke være det sidste billede, familien har på nethinden," siger Jørn Beckmann.
Det var da også familien Vildmyrens opfattelse. Far, søn og datter forlod retssalen, da billederne blev vist, og igen da Clita selv forklarede sine grusomme handlinger mod den 42-årige stewardesse.
Allervigtigst er det, at familien taler om sine følelser og gør op med sin hævnlyst over for morderen.
"Man må ikke beholde frustrationen inden i sig. Den kan sætte sig som posttraumatisk stress, som kan udvikle sig til depressioner og angst," understreger Beckmann.
I værste fald kan posttraumatisk stress ende med selvmord. Så det er enormt vigtigt, at man ikke lukker sine følelser inde. Derfor er det også rigtig godt, at familien Vildmyren har været åbne over for at vise deres sorg og tale med medierne.
"Man skal beskrive sin sorg igen og igen. Man græder så meget, at der til sidst ikke er nogen tårer tilbage. Når det er sket, gør man det hele igen. Det kan synes smertefuldt, men det er den måde, man gør det på," siger Jørn Beckmann.